Juletræet med sin pynt.

Da mit arbejde jo som sagt byder på vagter, hvor mange andre holder fri, har jeg i år været så heldig at få lov til at holde et par erstatningsfridage før jul. Det betyder, at jeg først skal på arbejde 1. juledag og har god tid til lige at få det sidste gjort færdigt inden den store dag/aften. Allligevel synes jeg, at der lige kommer forskellige ting på tværs, men jeg når det jo nok alligevel.

I går aftes kom et noget forfrosset træ inden døre. Og igen i år måtte vi konstatere at opmærksomheden ikke havde været helt i top, da træet blev valgt, for på den ene side manglede der underligt nok en gren. Peter påstod godtnok, at den var der da de købte træet, men mente nu heller ikke, at det var blevet forbyttet, sååå. Nu er det så pyntet og med den pæne side ud ser det nu alligevel rigtig flot ud.

Laban er også blevet pyntet og ligner nu en rigtig lille julegris.

Hængepartier.

Nu er halvdelen af december måned ved at være brugt, og jeg synes ærligtalt, at jeg halser lidt bagefter i år. Jeg plejer altid at være på forkant med næsten alt, men i år hænger jeg lidt i bremsen. Nu begynder det at hjælpe på det. I næste uge skal jeg have købt de sidste jule- og kalendergaver, for i weekenden drager vi til til Lemvig for at holde fødselsdag for Stine pigen, hvor der samtidig skal byttes julegaver. I den forbindelse har jeg i dag fået færdiggjort et projekt som længe har været lovet færdigt. Gardinerne til Stines værelse er nu syet næsten færdige, ja så færdige som jeg skal lave dem, så må hun plage sin mor om at få dem lagt op, det var aftalen.

Vi har også fået lavet konfekt og det smager himmelsk. En slags til børn og voksne med pistacie og en anden slags med rom til dem der kan lide og tåle det. Uhm julen er en dejlig, men farlig tid for vægten.

Et sidste farvel.

December måned som i sig selv er en travl og hektisk måned, men også en måned med glæde og store forventninger, har vist sig for mit vedkommende at blive lidt anderledes end forventet.
For kort tid siden mistede jeg min farmor og børnenes oldemor. Trods sine 87 år var hun næsten frisk til det sidste. Selvfølgelig var hun igennem de sidste år blevet ældre, det kunne både hun og vi andre godt mærke, men hun var altid glad og tilpas når vi kiggede forbi og især hvis hendes oldeunger var med.
Nu er hun her ikke mere. Hun sov stille ind i sin lejlighed på plejehjemmet en smuk vinternat. Jeg var så priviligeret at få lov at sidde ved hendes side til det sidste sammen med min tante. Selvom vi gang på gang igennem de sidste dage havde fortalt hende, at det var ok at give slip, for farfar ville stå og tage imod hende, kunne jeg alligevel ikke lade være med inde i mig selv, at bede hende om at hænge i, da vi godt kunne mærke, at hun nu var ved at give slip. Nu husker vi hinanden på, de ord min farfar sagde, da han lå på det sidste: "Det må godt blive et savn, men ikke en sorg". For jeg savner hende, og bliver stadig ked af det, men det hjælper at vide, at hun har det godt, hvor hun er nu.

Sig nærmer tiden.

En ny flot stjerne har fået plads i mit hjem. Det er en gave fra min kære farmor, som havde bestemt, at hendes piger i år skulle have en skilling, som vi så kunne bruge på lige netop det vi havde lyst til. Jeg har tænkt meget over, hvad jeg skulle købe, for jeg ville gerne have en ting der kunne minde mig om hende, når hun ikke er her mere. Da jeg så denne stjerne var jeg ikke i tvivl. Det er en ting vi hvert år kan tage frem til 1. søndag i advent og hænge på den samme specielle plads og når juletræet kommer ind, kan den pryde toppen derpå.

Adventskransen min er nu også lavet. Den er ikke overdådig, men den er lavet på bedste vis og som jeg godt kan lide den. Nu er jeg næsten klar til 1. søndag i advent og håber bare at vejret holder og alt andet klapper, så Christina og jeg kan komme på juleshopping på fredag og forhåbentlig få købt lidt ind til den søde juletid.

Sikke en dag...

Min sidste fridag i denne omgang skulle være brugt på en shoppetur sammen med Christina, men da vi stod op i morges stod himmel og jord nærmest i et. Selvom vi godtnok gik og overvejede et stykke tid, blev det klart allerede inden længe, at det vist ikke var værd at risikere liv og lemmer for at købe jule- og kalendergaver. En anden faktor der spillede kraftigt ind var også, at Christina som jo skulle med, sad fast i Hobro, som var blevet lukket for al ind- og udkørsel, da byen jo som sædvanlig var fyldt op med biler, der hverken kunne komme frem eller tilbage.
I stedet er huset nu næsten klar til 1. søndag i advent. Jeg mangler dog lige en vigtig detalje, nemlig adventskransen, men ellers er der pyntet op og overalt sidder der nu nisser og kigger og bare venter på decembers komme. Labans julekalender er næsten fyldt op med diverse godter og selv han har svært ved at vente og kredser nysgerrigt rundt og snuser til de små brune poser.

Sådan!

I dag er der blevet bagt. Og der er virkelig blevet bagt igennem. Ovnen har kørt fra i formiddags, og på et tidspunkt troede jeg, at den havde givet op, da den slukkede ned af sig selv. Det var åbenbart bare en "løs" forbindelse og lidt efter kunne pebernødder og brune kager bages færdig. Nu er mit spisebord fyldt med kagedåser og jeg skal til det puslespil at få dem delt, så der er til nær og fjern og lidt til os selv. Jeg plejer desuden at lave en lille blandet dåse til juledagene, da jeg ellers kan være bange for, at der ikke er flere tilbage, når vi kommer dertil.

Starten er gået.....

Julen er så småt skudt i gang med de første julesmåkager i dåserne. Der er blevet lagt dej til vanillekranse, fedtebrød, pebernødder, brune kager og daimspecier og jeg er endnu ikke helt sikker på, om der ikke kunne snige sig endnu en variant ind, jeg skal bare lige have fundet opskriften. I dag gik starten så til bageriet. Børnene har givet mig restriktioner, da der er enkelte de ønsker at være med til at lave, men ellers er jeg overladt til mig selv. Det er hyggeligt, men også en langsommelig proces, da der skal udstikkes og trilles til den store guldmedalje. Resultatet bliver derimod som regel en succes og jeg glæder mig hvert år med også at dele lidt ud til højre og venstre.
I morges da vi stod op var græsplænen hvid og selvom det ikke ligefrem får mig til at juble, er der andre i husstanden der synes det er super, så inden længe var Karl iklædt skibukser og hvad der ellers hører sig til, for at komme ud og skovle sne. Der gik da heller ikke længe før vi blev præsenteret for den flotteste snemand, som var blevet lige netop så stor som der var sne til.

Alt for tidligt op.....

Da mit vækkeur ringede i morges, var jeg helt overbevist om at klokken var 05.30. Mit vækkeur er radiostyret og skal selv stille om fra sommertid til vintertid, så jeg undrede mig egentlig ikke ret meget, da jeg kom ud i stuen og så at alle ure også der var stillet om. Manden min er nemlig ind imellem oppe om natten så jeg gik ud fra, at han havde stillet dem om. Da jeg kom på badeværelset og så, at han også her havde været i gang, slog en tanke mig, om det virkelig kunne passe, men fortsatte dog med morgens gøremål, for at kunne blive færdig og møde på job kl. 7.

Det var først da jeg for en sikkerhedsskyld tændte for fjernsynet ½ time senere, at jeg fandt ud af, at lige netop i dag havde mit vækkeur ikke virket efter hensigten. Klokken var kun 5 og jeg burde have ligget og sovet min skønhedssøvn.

Så i eftermiddag da jeg kom fra job tog jeg revanche og sov 1 time på sofaen......bare lige for at få balance i søvnregnskabet igen.

Fredagsbag.

Efter en hurtigt tur ned til byen for klare et par indkøb og en enkelt gave blev begge maskiner sat til på køkkenbordet og snart lød der et snurren i hele huset. Det er længe siden jeg sådan rigtig har været igang med at bage, så jeg trængte lige til at få lavet sådan lidt af hvert. Det kommer dog altid bag på mig, hvor lang tid det egentlig tager, og jeg når ikke halvt det jeg har planlagt, men det er måske også fordi jeg har tendens til at slå lidt for mange brød op.

Jeg fik dog fremstillet så der var kager til det lille ryk ind der kom i eftermiddag og så der er burgerboller til næste weekend, hvor tante Fie og hele familien kommer på et længe ventet besøg.

I morgen skal jeg på arbejde, men det er min tidlige weekend som betyder at jeg har fri kl. 13 begge dage. Det giver mig så en hel eftermiddag, som sikkert skal bruges på de ting der ikke blev nået i dag. Der er visse usagte forventninger fra 3 dejlige tøser som gerne skal indfries næste weekend.

Kong Frost.

Tirsdag morgen og jeg har fri. Børnene er i dagens anledning blevet kørt i skole, undtagen Mathias som i denne uge er på teknisk skole i Års og cykler hjemmefra allerede inden jeg er ude af sengen.

Udenfor er der koldt, virkelig koldt og jeg får lyst til at pakke mig ned under dynen og hygge mig med god tvtid, en spændende bog eller mit strikketøj, men det er vist ikke de planer jeg kan føre ud i livet. Køleskabet skriger på at blive fyldt op og jeg skal have tjek på, hvad vi ellers mangler for at kan klare os igennem endnu en uge.

Desuden har jeg lige lovet at klippe min lille nevø inden onkel J kommer til spisning i aften, så det er ikke sikkert at jeg overhovedet når at lande i sofaen.

Smagen af frihed for en enkelt dag giver mig alligevel energi til at gå igang med dagens gøremål, for det er bare noget andet når man har en halv dag helt for sig selv uden det mindste krav fra andre end mig selv.

Kreative påfund.

Nana har været i gang med en bestilling. Hendes moster som er sygeplejerske på en neonatalafdeling har bestilt et navneskilt som kan friske lidt op på den hvide uniform. Da de i går meldte deres ankomst i dag, fik vi travlt med at få den gjort færdig, og vi synes begge at resultatet er blevet rigtig fint.

Nyt design.

Designet på min blog har igennem et stykke tid drillet mig og bestemt ikke set ud som jeg gerne ville have det til. Efter en hjælpende hånd er jeg nu på banen igen og er godt tilpas med resultatet, som jo altid kan justeres lidt til hen af vejen.

Efteråret er over os og udenfor har himlet i dag åbnet sine sluser og regnen har væltet ned. Dagen er derfor blevet brugt indendøre på så godt som ingenting andet end god snak og hygge i sofaen. Dette fører vi nu videre og bliver hængende i sofaen og håber på god tvtid.

I morgen er det søndag og sidste dag i børnenes efterårsferie. Mandag starter igen hverdagen med madpakker, lektier, fritidsaktiviteter og hvad der ellers hører sig til når en familie på 5 skal ud af døren. Jeg har en lang vagt foran mig mandag, men kan så se frem til en fridag allerede igen på tirsdag, hvor dagen blandt andet skal bruges til at forberede middag da Onkel J kommer på besøg.

1. skoledag.

I går havde børnene 1. skoledag, eller det vil sige de to mindste, da Mathias lige startede ud med at være syg. Karl skulle starte i 1. klasse og mor skulle selvfølgelig med. Der var ikke kommet nye klassekammerater, men det var nyt klasseværelse, 2 helt nye lærere og ny sidekammerat, som heldigvis var en af dem, der var blevet visket i øret inden han gik på sommerferie, så det var med til at give en god første dag.

Hjemme igen var så kun en enkelt lille stak af bøger der skulle pakkes ind til dagen efter. Jeg ved at det ikke er de sidste og ruster mig til at de igen kommer slæbende hjem med endnu flere. Det er ikke en hadeopgave, ihver fald ikke de første 20 bøger, men så begynder det sjove også at gå af det, og ser gerne en ende på bøger der bliver hevet op at tasken.

Nyt legetøj.

Jeg har fået ny telefon. Egentlig ikke fordi jeg havde brug for en ny, (godtnok var der kommet lidt sand ind under skærmen på den gamle) men lysten til at få en telefon som kunne kombineres med musikafspiller, kamera og hvad der nu ellers følger med, fik mig til at snuse rundt på markedet for at finde netop den rette. Det var ikke noget nemt valg, da den ikke måtte være for stor og heller ikke for skrøbelig, men samtidig skulle den da også være smart og brugbar. Valget faldt efter grundig guidning på denne her. Og jeg er allerede meget glad for den, selvom jeg før var vant til en telefon der kunne holde strøm i op til flere dage, hvilket denne her bestemt ikke kan. Det er fagre nye verden for mig og spørgsmålet er nu bare, om jeg med tiden også finder ud af alle de ting den har at byde på og om jeg overhovedet finder ud af at tage den når den ringer.

Fascineret af en kvinde.

Under et besøg i det lokale supermarked faldt der en bog ned i kurven. Min sommerferiebog har en forgænger, som jeg bare bliver nød til at læse. Camilla Läckberg skriver så fængslende, at jeg har svært ved at ligge bogen fra mig og jeg er nu i tvivl, om jeg har tid til at komme på arbejde i morgen. Når jeg først får begyndt er det svært ikke lige at vende den næste side og se hvad den bringer. Det er længe siden at en forfatter har fået sit tag i mig på denne måde og jeg er spændt på om min fascination bliver ved med at være ligeså stor, jo flere bøger jeg får læst. Det må komme an på en prøve.

Sikke en start....

Første dag på arbejde efter 3 ugers ferie. Havde helt sommerfugle i maven da jeg skulle afsted og var sikker på, at jeg ikke kunne huske noget som helst. Vores sygeplejerske syntes, at det var et godt tegn, da det beviste, at det var lykkes mig at slippe arbejdet helt og virkelig holde ferie. Sådan havde jeg slet ikke tænkt det og det gik da heller ikke længe før jeg havde tusind bolde i luften og bare prøvede at få nogen af dem på plads inden min korte arbejdsdag på 5 timer var omme. I morgen er jeg så heldig at have en fridag igen. Det er en nem uge at starte op med efter ferie. Kun 3 arbejdsdage, så er det igen weekend, hvor jeg allerede glæder mig til et dejligt besøg fra det vestjyske.

Det var så det.

3 ugers dejlig sommerferie er nu ved at være ved vejs ende og jeg skal nu til igen at belave mig på, at skal tidligt op og på arbejde. Det har været en dejlig ferie som startede i Berlin. Hjemme igen blev det til et dejligt familiebesøg i sommerhus ved Vesterhavet og til slut et par dage med de mindste i campingvogn i Øster Hurup. Arbejde herhjemme er det ikke blevet så meget til, så det overlader jeg til manden min, når han nu går på ferie i 14 dage. Så gør det ikke noget at temperaturen er knap så høj, da der gerne både skal klippes hæk og laves sandkasse.

Jeg har for en gang skyld fået læst den sommerferiebog jeg startede op op. Den var så spændende, at jeg havde svært ved at ligge den fra mig, så derfor var det heller ikke svært at lige finde en stund med benene op og et par siders læsning. Camilla Läckbergs Prædikanten kan helt sikkert anbefales!!

Grove boller.

350 g hvedemel - 150 g fuldkornshvedemel - 50 g havregryn - 2 spsk rapsolie - 1 dl A38 - 1½ dl vand - 1 æg - 25 g gær - 1 tsk salt - 1 tsk sukker

Gæren smeltes med sukker og salt. A38 og varmt vand blandes og hældes ned til gæren. De øvringe ingredienser tilsættes og dejen æltes sammen. Hæver tildækket ca. ½ time. Trilles til boller og hæver ca. 20 minutter. Klip et kryds i hver boller og pensl med mælk.

Bages ved 220 grader i ca. 12-15 minutter.

Gufkage

175 g mandler - 1 spsk kartoffelmel - 4 æggehvider - 170 g sukker - 1 tsk smør

2 dl piskefløde - 60 g flormelis - ½ dl sirup - 1 tsk vanillesukker

2½ dl piskefløde. Kan evt. pyntes med kakao eller frisk frugt.

Mandler blendes og blandes med kartoffelmel. Æggehvider piskes stive og sukker blandes i. Mandlerne vendes i og det hele hældes i en smurt tærteform. Bages ved 200 grader i ca. ½ time.

Fløde, flormelis, sirup og vanillesukker blandes sammen i en gryde og simrer ca. ½ time indtil det er en sej masse. Fordeles ovenpå den færdigbagte mandelbund og sættes på køl. Når kagen er afkølet pyntes den med pisket fløde og evt. frugt.

Kagen er bedst hvis den laves dagen før og bare pyntes med fløde på dagen. Bundene kan fryses.

Uhmmmm

Havde lovet at bage til personalemøde i dag. For at sige det mildt, er vi ihvert tilfælde et par stykker der er meget glade for kage og andre søde sager, så det blev til klassikeren der altid rammer plet. Gufkage....og så lige et par sunde boller til at starte på.

Klar til sommerferie........næsten!

Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. 5 arbejdsdage er der kun tilbage for mit vedkommende, så går turen til Berlin. De praktiske ting er nu ved at være på plads. Passene er fundet frem, pengene er vekslet og togbilletterne vi skal bruge til at komme fra det hus vi har lejet og ind til Berlin er i hus. Børnenes feriebøger er færdige, deres kufferter til hyggestunder er dekoreret og jeg har nu også selv fået fundet mit læsestof. Pakkeriet er endnu ikke påbegyndt, men tankerne om, hvad der skal med summer rundt, og inden længe finder jeg sikkert taskerne frem og begynder så småt.

Vejret er nu ikke helt sommerligt endnu, men jeg håber og tror på at det bliver bedre så snart skolerne lukker ned og åbner op for ferien. Jeg trænger til sol og varme og glæder mig til igen i år at holde ferie sammen med de mennesker, der er mig nærmest.

Jeg glemte helt jeg var på arbejde....

Det var lige før jeg kunne mærke fornemmelsen af ferie og sommer da jeg i dag var sammen med nogle af mine beboere og arbejdskollegaer på tur ud i sommerlandet. Et lækkert sommerhus var blevet lånt til lejligheden og trods vejret ikke viste sig fra sin bedste side kørte bussen afsted. Det blev en af de dage der bliver husket og som, hvis det står til de fleste, også bliver en dag der gerne skal gentages og gerne lidt længere, så vi alle kan nå at nyde og være sammen lidt længere.

Fridage når de er bedst.

En tiltrængt fridag startede i formiddags med en lang og dejlig gåtur med hunden. Egentlig var det mest sofaen der trak i mig, men jeg havde lavet en aftale med mig selv i går aftes om en gåtur, så med en låne Ipod i lommen kom jeg afsted. Allerede efter de første skidt kunne jeg mærke energien som jo så naturligt kommer når jeg går en tur, men som jeg altid glemmer når jeg træt smækker benene op på sofaen og overbeviser mig selv om, at det her er meget bedre for mig.En tur forbi minimarkedet blev det til på vejen hjem efter et par småting jeg manglede til dagens øvrige projekter. Jeg er ikke den bedste til at holde fri og bare "fede" den. Jeg føler, at jeg har spildt min fridag, hvis jeg ikke har fået det mindste fra hånden og da fryseren var ved at give ekko fra sig, hver gang den blev åbnet, havde jeg besluttet, at dagen blandt andet skulle gå med at få bagt lidt. Så nu er der igen lidt for enhver smag lagt på frost. Flere af tingene er blevet smagt og godkendt og mon ikke der falder et lille stykke kage af til dessert inden sengetid.

"Den er til dig skat"

I går kom der en pakke. En pakke indeholdende den taske jeg så længe har ønsket mig, men som jeg synes har været en tand for dyr til at købe den selv. Min kære mand havde hørt om den et par gange og havde nu bestilt den. Sikke det varmer med sådan en uventet gave på en helt almindelig dag. Tusind tak for den skat!

Der var engang.....

I et desperat forsøg på at opstøve billeder til min kære søster, der har mistet alle deres, fandt jeg frem til de lidt ældre af slagsen. Det er den slags billeder der kan få mig til igen at overveje om jeg nu er sikker på, at jeg er helt færdig med at få børn. Det er billeder der altid får mig til at smile og mindes. Gode minder om hyggelige fridage og ferier. Søskende, fætre og kusiner der griner sammen og oldemor der dengang var så frisk, at hun boede i egen lejlighed ved siden af minimarkedet og altid lige gav en is når vi kom på uventet besøg. Tiden flyver afsted og selvom jeg ikke mærker det i det daglige er det billeder som disse der minder om at tiden går alt for stærkt.

En dejlig cykeltur.

Jeg nyder de her dage, hvor arbejdsdagen slutter kl. 12 og jeg kan nå hjem og lige ordre inden resten af familien kommer fra skole og arbejde. Jeg får meget mere ud af disse dage end når jeg holder hele dagen fri, for jeg er oppe i gear og kører bare videre hvor jeg slap på jobbet.

Vejret i dag trak i mig og allerede inden mindstemanden kom fra skole, havde jeg planlagt at lokke ham med en tur til Bramslev Bakker på cykel. Han har arvet fætters gamle cykel og har lige siden den dag bare cyklet derudad.

Min ide blev købt på stedet. En lille hyggelig madpakke blev pakket og snart var vi afsted. Det er sådan noget der bare giver god energi til både krop og sjæl. I dag havde vi glemt låsen til cyklerne, så vi blev på toppen, men har aftalt at vi næste gang begiver os ned af bakken for at komme nærmere vandet og mærke sandet imellem tæerne.

Den sidste i rækken.

Nanas fødselsdagsmarathon sluttede igår med en overraskende hyggelig børnefødselsdag. Jeg har aldrig været særlig begejstret for at holde disse fødselsdage for at sige det mildt, men da hun denne gang havde valgt at fejre dagen sammen med en veninde viste det sig at blive en god dag for alle parter med masser af dejlig leg og en rask travetur for at finde skatten.

Festen blev holdt hos veninden som bor lidt uden for byen på en gård. Mindstemanden var også med og det første han sagde, da han steg ud af bilen var: "Føj for pokker, hvor her stinker. Jeg skal godtnok hjem i bad bagefter!"

Han kom sig dog over chokket og blev noget begejstret, da en lille kalv valgte at melde sin ankomst kort for festen skulle begynde.

Det er en ommer.....igen!

Det er nu tredje gang jeg er igang med den røde forbrydelsestrøje og jeg håber virkelig at denne gang er lykkens gang. Første gang blev den alt for stor, næste gang blev den for lille, så nu håber jeg virkelig, at den kommer til at passe. Garnet er en lækker kvalitet og jeg er også en anelse for nærig til bare at lade det gå til spilde, så jeg har pillet op igen og begyndt med noget garn der nu krøller som bare ....
For hver halve omgang nyder jeg mine flotte maskemarkører som jeg har fået af mine søde niecer. Efter mange klager over altid lige at mangle en enkelt fik jeg et lækkert etui fyldt med disse. Der er virkelig nogle mennesker der bare forstår et vink med en vognstang!

Så nåede jeg vist det hele....

Sikke en fridag. Den fik godtnok hurtigt ben at gå på, og det var nu ikke fordi jeg havde planlagt det helt store. Kluden og støvsugeren har været godt i gang i dag. Der er blevet muget ud på børnenes værelser og resten af huset har også fået med en let hånd, så vi forhåbentlig kan gå en lidt forlænget weekend i møde uden at skulle tænke i de baner. En hurtig tur til byen blev det også til. Mathias som ellers ikke er den store bogorm havde fundet en bog han bare måtte læse, så det var bare om at komme af sted. Derudover skulle der findes sportstøj til mindstemanden og det skulle vise sig at blive noget af en opgave når man er 6 år og helt klar over, hvad man kan og ikke kan lide.

Nu kalder sofaen. Velfortjent mener jeg selv efter sådan en dag. Jeg tror jeg vil smække benene op til god tvtid sammen med en kop the og en nybagt bolle.

Selv forkælelse

Ind imellem bliver jeg simpelthen nød til at have en ny pung. Jeg troede ellers lige, at jeg havde fundet den perfekte, men med kun tre rum var der altid et farligt rod og jeg havde svært ved at finde lige netop det kort jeg skulle bruge. En ny og lækker butik fangede mit øje sidst jeg var i byen. Efter en lille rundtur faldt mit øje på nogle sjove tasker og punge fra JAH/bag og sådan en måtte jeg simpelthen bare eje. Den er smart samtidig med at den er praktisk, så jeg er sikker på at den kommer til at vække glæde.

Perler til et nyt og sjovt armbånd faldt også ned i kurven. Den lokale hobbybiks har ellers ikke det store at byde på, men de her fik mig til at smile.

Hvide verden.

Den anden dag blev Mathias indlagt til observation. Et noget forhøjet blodprøvetal gav anledning til en overnatning på det lokale sygehus. Imens vi lå der side om side i hver vores hospitalsseng gik minderne tilbage til den tid, hvor han endnu kun var en lille knægt. Dengang han lå ved siden af min seng i en lille kasse og sov noget så trygt kun få timer gammel og jeg som ung og nybagt mor kunne se frem til et helt anderledes liv end jeg havde været vant til. Et liv ikke kun som par, men nu som familie. Det er efterhånden ved at være en del år siden, men alligevel vækkede duften af sygehus minderne til livs igen.

Heldigvis rettede han sig ret hurtigt og vi fik lov at komme hjem igen dagen efter. Jeg ved ikke om jeg var den eneste der var en smule rastløs efter sådan et døgn i venteposition, men enden blev dog at vi startede bilen op og kørte nordpå for at ordne nogle indkøb.

I eftermiddag står den på fødselsdag. Mit lille gudbarn fylder 1 år i dag, og skal fejres med en sæbeboblemaskine og en dejlig bananbamsekage med slik og lys i.

Det bliver en god weekend.

Allerede i dag har vi så småt taget hul på det der helt sikkert bliver en god weekend. Drengene ser frem til det årlige traktortræk, mens jeg mest af alt ser frem til et længe ventet besøg fra vest.

Jeg håber på høj solskin så vi kan komme på terassen og nyde de nye havemøbler og en have der er blevet friseret på den del af huset, hvor vi skal sidde og nyde udsigten.

Manden min fylder år på lørdag og da der samtidig er konfirmation i hele byen, kan han se frem til en by, hvor flagene vejrer højt. Vi andre skal fejre ham med gaver, godt selskab og god mad, som han selv skal være med til at tilberede, da der skal tændes op i grillen.

Alt i alt kan det kun blive en dejlig weekend, hvor batterierne skal lades op inden der startes op på nyt arbejde på mandag.

Fagre nye verden!!

Aj, hvor ville jeg ønske, at jeg var lidt klogere når det kom til elektronik! Efterhånden som mine børn bliver større, bliver ønskerne både større og væsentlig dyrere og jeg får ikke just nemmere ved at følge med. Jeg prøver dog og da mindste manden i dag meddelte, at hans største ønske til næstkommende fødselsdag var en Xbox gik jeg på nettet, blot for igen at konstatere, at det er en jungle, som jeg har meget svært ved at finde rundt i.

Også Mathias har sat mig på arbejde. Han overvejer selv at købe et nyt fjernsyn og jeg var da meget sikker på, at jeg havde fundet et knald godt tilbud, lige indtil jeg stod i butikken og spurgte ekspedienten, om han havde samme mening. Han kunne ligeså godt have talt russisk, for jeg forstod ikke ret meget af det han sagde, ud over at det bestemt ikke var et fjernsyn han mente jeg skulle købe til en knægt på snart 15 år. Noget med at det ikke var fremtidssikret, men hvornår er det det, lige netop i denne branche??

Fødselsdags marathon

Nana fylder 11 år i dag. Flaget er hejst både i egen og i naboernes haver og dagen skal fejres ligesom hun har ønsket det. Den lille gave på morgenbordet vakte glæde og er allerede taget i brug. Eftermiddagen og aftenen står på bowling og hjemlig hygge med dejlig mad og kun en enkelt gæst i dag. Ikke fordi hun ikke skal fejres! Det er hun allerede blevet op til flere gange og festen er endnu ikke slut. Vi mangler fortsat et hold bedsteforældre, en tante og 3 kusiner og en børnefødselsdag, men så er det vist også ved at være det. Bordet bliver dækket op nogle gange og der bliver både lavet mad og bagt i større mængder til sådan en fødselsdag, men når alt kommer til alt er det også nogle hyggelige dage i godt selskab.

Jeg gjorde det!!!

Sådan. Mit lille projekt omkring flagstangen er færdigt og nu mangler jeg kun sol og sommer så mine lavendler kan blive store og flotte. Jeg er ret godt tilfreds med min indsats, selvom det faktisk tog en del længere tid end jeg havde regnet med. Det er det jeg oplever gang på gang. Ideer jeg får om projekter jeg gerne vil have lavet tager i mit hoved ikke lang tid, men når jeg først kommer igang løber tiden som regel fra mig og jeg når aldrig mere end det halve af, hvad jeg havde tænkt.

Foran huset er min lille hyggekrog ved at tage form og jeg glæder mig allerede til solen kommer frem for alvor så jeg kan sidder og nyde det.

Mange projekter.

Utroligt som solen og varmen giver energi og overskud. Jeg havde allerede fra morgenstunden mange planer for en dag der allerede nu viser sig at blive for kort til mit program. Enkelte projekter er dog færdiggjorte, men andre kun lige skudt igang. Min bænk foran huset trængte til en ansigtsløftning. Samtidig blev et lille bord konverteret fra brunt til sort og begge ting står nu fint og venter på at blive helt tørre så det kan pyntes med et par hynder og måske en fin lille lanterne. Glæden er der allerede og jeg kan ikke vente på at tage det i brug. Måske dagen i morgen er dagen hvor tingene skal indvies.

Samtidig har jeg påbegyndt et projekt jeg har snakket om længe, men som aldrig helt er blevet til. Jeg vil have lavet et bed til blomster omkring min flagstang så man ikke kan se det grimme beslag. Egentlig bliver det ikke helt som tiltænkt, men i mangel af diverse belægningssten, må man jo bruge det der allerede forefindes og hvem ved, det kan jo være det kommer til at fungere alligevel. Om jeg kan fuldføre mit projekt er jeg derimod spændt på. Jeg er jo ikke den store handyman, men hvis det glipper, må jeg sætte min lid til at der kommer en venlig sjæl og redder mig.

En fornemmelse af sommer.

En række fridage og nogle feriedage som ikke var blevet brugt har nu resulteret i en længere periode med fri fra arbejde. Og sikke en tid. Solen skinne igen i dag fra morgenstunden og ikke fordi jeg springer ud af sengen, men det giver helt klart en anden energi. Jeg er igang fra morgenstunden og har lyst til at komme ud og kratte, ordne og gøre klar til den kommende sommer på terassen. Denne mangler dog en del arbejde, inden vi kan indtage den, men det kommer.

Hverdagens mange gøremål kan jeg dog ikke komme udenom. Jeg undrer mig hver gang jeg åbner vasketønden og ser, at den igen er fuld. Godtnok er vi en familie på 5, men alligevel er det da utroligt hvordan det kan gå så hurtigt med at fylde den. Vaskemaskinen kører på højtryk og var igang i går aftes, så jeg igen til morgen kunne hænge ud i solen. Jeg venter med længsel på et større tørrestativ, men det er under produktion og kan vist godt trække lidt ud.