torsdag den 29. juli 2010
Nyt legetøj.
Jeg har fået ny telefon. Egentlig ikke fordi jeg havde brug for en ny, (godtnok var der kommet lidt sand ind under skærmen på den gamle) men lysten til at få en telefon som kunne kombineres med musikafspiller, kamera og hvad der nu ellers følger med, fik mig til at snuse rundt på markedet for at finde netop den rette. Det var ikke noget nemt valg, da den ikke måtte være for stor og heller ikke for skrøbelig, men samtidig skulle den da også være smart og brugbar. Valget faldt efter grundig guidning på denne her. Og jeg er allerede meget glad for den, selvom jeg før var vant til en telefon der kunne holde strøm i op til flere dage, hvilket denne her bestemt ikke kan. Det er fagre nye verden for mig og spørgsmålet er nu bare, om jeg med tiden også finder ud af alle de ting den har at byde på og om jeg overhovedet finder ud af at tage den når den ringer.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar