torsdag den 12. august 2010

1. skoledag.

I går havde børnene 1. skoledag, eller det vil sige de to mindste, da Mathias lige startede ud med at være syg. Karl skulle starte i 1. klasse og mor skulle selvfølgelig med. Der var ikke kommet nye klassekammerater, men det var nyt klasseværelse, 2 helt nye lærere og ny sidekammerat, som heldigvis var en af dem, der var blevet visket i øret inden han gik på sommerferie, så det var med til at give en god første dag.

Hjemme igen var så kun en enkelt lille stak af bøger der skulle pakkes ind til dagen efter. Jeg ved at det ikke er de sidste og ruster mig til at de igen kommer slæbende hjem med endnu flere. Det er ikke en hadeopgave, ihver fald ikke de første 20 bøger, men så begynder det sjove også at gå af det, og ser gerne en ende på bøger der bliver hevet op at tasken.