søndag den 15. februar 2009

Det skal vel være skidt før det bliver godt!!!


Det var så den vinterferie. Ufatteligt så hurtigt tiden går når man har ferie. Sidste dag bliver brugt på at få lidt styr på det der skal være styr på inden næste uge banker på og hverdagen igen starter op. Børnene hygger sig inden døre med en film efter en god gåtur i sneen, som også kom Laban til gode.


Herhjemme er der mere eller mindre kaos. Vi er påbegyndt at bygge badeværelset om og det er da utroligt hvor meget et enkelt rum kan indvirke på, hvordan det ser ud i resten af huset. Der roder mere eller mindre over alt og jeg prøver desperat at holde bare en smule orden, så vi kan finde os selv.











Hver morgen mindes jeg, hvordan det er at være på camping når jeg med morgenhår og søvninge øjne begiver mig over til naboen for at gå på toilet og blive frisket en smule op.
Børnene hygger sig vældig med arrangementet og følges ad i samlet flok for at bade og få tøj på.
Dejligt med gode naboer.

søndag den 25. januar 2009

Tankemylder

Endnu en weekend er forsvundet imellem hænderne på mig. Jeg synes lige det har været fredag, men om lidt banker mandag morgen igen på. Jeg har imellem flere aktiviteter kæmpet med en refleksion som gerne skulle afleveres i morgen. Den har trukket tænder ud og hvirvlet rundt i mit system hele weekenden. Nu er der lukket ned for den og det bliver ikke bedre. Uheldigvis strejker printeren, den vil have mere blæk for at udskrive, så jeg må se om jeg kan være så heldig at få den udskrevet i morgen når jeg møder ind på arbejde.

onsdag den 21. januar 2009

De siger det bliver en dreng.

Mandag var jeg med min smågravide kusine i Ålborg, hvor hun skulle skannes. Glædesstrålende kom hun ud og fortalte, at hun havde fået af vide, at de ventede en lille dreng. De havde været i tvivl om de ville vide det eller ej, men da chancen bød sig, blev hun lidt for nysgerrig.

For vi andre er det super praktisk at vide hvad det bliver, da det bare er lidt sjovere at strikke i enten drenge eller pigefarver. Så i går fik jeg strikket den blåbærhue hun ønsker sig og i dag fik jeg købt garn ind til et lækkert tæppe jeg vil strikke til hende. Et tæppe som skal strikkes i flere forskellige blå og grønne nuancer, hvorefter det skal valkes. Jeg er sikker på at det bliver et hit og jeg glæder mig allerede til at give det til de stolte forældre.




onsdag den 14. januar 2009

Hvor der er vilje, er der vej!

Når jeg skal lære noget udenad, bliver jeg nødt til at finde på nogle små finurligheder for at huske en ting frem for en anden. I et krampagtigt forsøg på at lære de forskellige præperaters virkning, bivirkninger og hvad der ellers følger med har jeg lavet et hav af små huskekort i alverdens forskellige farver, for på den måde at kende dem fra hinanden og få styr på om det er et nyt eller et gammelt præperat, om det er høj eller lavdosis, om hvilke bivirkninger det har osv.
Det er en jungle at finde rundt i, men jeg bliver samtidig stædig og vil og skal nok lære det.


torsdag den 8. januar 2009

Ikea here we come

To aftenvagter hvor jeg ikke har set dynen før efter midnat og stadig været oppe kl. 7 er ved at sætte sine spor. Jeg er en smule træt her til morgen og kan ikke rigtig komme i omdrejninger. Om lidt skal vi ud af døren, jeg har lavet aftale med en god veninde om en tur til Ikea, og selvom det mest er sofaen der trækker ligenu ved jeg at det nok skal blive en hyggelig tur. Et nyt badeværelse skulle gerne stå færdig til vi skal have konfirmation til foråret, så jeg må afsted for at se om der er noget som Ikea kan levere til denne ombygning.

mandag den 5. januar 2009

Hund og hund imellem

Ro og fred har sænket sig over det lille hjem denne mandag aften. Manden min er på kursus, den store af drengene sover igen hos en kammerat og de to mindste sover nu endelig sammen i værelset ved siden af soveværelset. Jeg har det bedst med at have dem tæt på når jeg er alene med dem om natten, så jeg hurtigt kan komme til dem hvis nu.....

I morgen skal jeg i aftenvagt, hvilket betyder en dejlig stille og rolig morgen, men da jeg ikke behøver at stille vækkeuret til kl. 5.30 har jeg heller ikke den samme hast med at komme i seng, hvilket helt klart sikkert hævner sig på et eller andet tidspunkt.


Så jeg har brugt aftenen i selvskab med tv, computer og nintendo DS. Nana adopterede en nintendog juleaften, men har haft visse begyndervanskeligheder, så endelig er det lykkes for mig at få den opdraget så meget at den begynder at blive sjov. Tænk hvis det var så nemt i det virkelige liv!!!

søndag den 4. januar 2009

Færdige projekter

Så er det atter blevet søndag og i morgen starter vi op efter en dejlig ferie. Jeg synes altid det er ekstra hårdt at starte op efter en ferie, da alle er kommet ud af rytmen og der lige går et par dage inden man igen har vænnet sig til at komme op og ud af døren til tiden.

Ferien er blevet brugt til mange ting, men der er da også blevet strikket en del og flere småprojekter er blevet færdige. Mit længe ventede halstørklæde er nu skyllet op og blev taget i brug for første gang i dag og jeg må sige at jeg er godt tilfreds med resultatet.

Mine bestillingshatte er også af pinden og klar til at sende til Skagen. Måske det ikke bliver de sidste af slagsen, da Nana også mener at hun fortjener en.

Nyeste projekt er en babyvest til et lille barn som forventes at ankomme til sommer. Opskriften har jeg fundet på http://www.ruths.dk/ og jeg er spændt på at se det færdige resultat. Knapperne derimod må vente lidt endnu, jeg skal lige se om det bliver en lille dreng eller pige.

lørdag den 3. januar 2009

Halvvejs til de 40

Blev til morgen vækket af det der vist skulle ligne en fødselsdagssang, hvorefter der var dækket fint op med flag og rundstykker. Manden min havde haft Nana med til byen for at købe min fødselsdagsgave, da det var hende der var klar over hvilken pung mor ønskede sig. Derudover havde hun fået lov til at vælge hvilke charms jeg skulle have til mit spinning armbånd, så hun glædede sig meget til at give mig gaven.

Min halvrunde fødselsdag her lige efter jul har været en dejlig dag, hvor vores søde naboer kom til eftermiddagskaffe med boller og kage pyntet med slik. Alt i alt har det været en dejlig dag. Nu tror jeg resten af dagen skal bruges i sofaen med strikketøjet foran mig sammen med en god kop the.



I morgen er sidste feriedag. Mandag morgen starter igen skole og arbejde. Så skal vi igang igen med at smøre madpakker og koordinere hverdagen, men jeg glæder mig også til at komme igang igen. Dog glæder jeg mig ikke til igen at skulle i seng inden midnat og op når vækkeuret ringer.

fredag den 2. januar 2009

Godt nytår.

Så har jeg taget hul på et nyt år. Vi skriver nu år 2009 og det er slet ikke til at forstå som tiden dog flyver afsted. Jeg synes ikke selv at jeg bliver ældre, men kan konstatere, når jeg ser på mine børn, at det gør jeg.

Nytårsaften blev fejret sammen med familien fra Lemvig og det var som altid super hyggeligt. De store børn skød nytåret ind det meste af aftenen og var da også en tur rundt i byen med barberskum under jakken.


Sommerferien 09 er nu endelig på plads. Et hus i det sydfranske har været lejet allerede siden i efteråret, men turen frem og tilbage er nu fastlagt og bestilt. Ferien bliver skudt igang med en tur i Disneyland, hvilket børnene ikke ligefrem havde noget klager over.

Nu er der så kun en ting tilbage: ventetiden!!!!!