onsdag den 21. januar 2009

De siger det bliver en dreng.

Mandag var jeg med min smågravide kusine i Ålborg, hvor hun skulle skannes. Glædesstrålende kom hun ud og fortalte, at hun havde fået af vide, at de ventede en lille dreng. De havde været i tvivl om de ville vide det eller ej, men da chancen bød sig, blev hun lidt for nysgerrig.

For vi andre er det super praktisk at vide hvad det bliver, da det bare er lidt sjovere at strikke i enten drenge eller pigefarver. Så i går fik jeg strikket den blåbærhue hun ønsker sig og i dag fik jeg købt garn ind til et lækkert tæppe jeg vil strikke til hende. Et tæppe som skal strikkes i flere forskellige blå og grønne nuancer, hvorefter det skal valkes. Jeg er sikker på at det bliver et hit og jeg glæder mig allerede til at give det til de stolte forældre.




Ingen kommentarer: