mandag den 5. januar 2009

Hund og hund imellem

Ro og fred har sænket sig over det lille hjem denne mandag aften. Manden min er på kursus, den store af drengene sover igen hos en kammerat og de to mindste sover nu endelig sammen i værelset ved siden af soveværelset. Jeg har det bedst med at have dem tæt på når jeg er alene med dem om natten, så jeg hurtigt kan komme til dem hvis nu.....

I morgen skal jeg i aftenvagt, hvilket betyder en dejlig stille og rolig morgen, men da jeg ikke behøver at stille vækkeuret til kl. 5.30 har jeg heller ikke den samme hast med at komme i seng, hvilket helt klart sikkert hævner sig på et eller andet tidspunkt.


Så jeg har brugt aftenen i selvskab med tv, computer og nintendo DS. Nana adopterede en nintendog juleaften, men har haft visse begyndervanskeligheder, så endelig er det lykkes for mig at få den opdraget så meget at den begynder at blive sjov. Tænk hvis det var så nemt i det virkelige liv!!!

Ingen kommentarer: