3 ugers dejlig sommerferie er nu ved at være ved vejs ende og jeg skal nu til igen at belave mig på, at skal tidligt op og på arbejde. Det har været en dejlig ferie som startede i Berlin. Hjemme igen blev det til et dejligt familiebesøg i sommerhus ved Vesterhavet og til slut et par dage med de mindste i campingvogn i Øster Hurup. Arbejde herhjemme er det ikke blevet så meget til, så det overlader jeg til manden min, når han nu går på ferie i 14 dage. Så gør det ikke noget at temperaturen er knap så høj, da der gerne både skal klippes hæk og laves sandkasse.
Jeg har for en gang skyld fået læst den sommerferiebog jeg startede op op. Den var så spændende, at jeg havde svært ved at ligge den fra mig, så derfor var det heller ikke svært at lige finde en stund med benene op og et par siders læsning. Camilla Läckbergs Prædikanten kan helt sikkert anbefales!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar