December måned som i sig selv er en travl og hektisk måned, men også en måned med glæde og store forventninger, har vist sig for mit vedkommende at blive lidt anderledes end forventet.
For kort tid siden mistede jeg min farmor og børnenes oldemor. Trods sine 87 år var hun næsten frisk til det sidste. Selvfølgelig var hun igennem de sidste år blevet ældre, det kunne både hun og vi andre godt mærke, men hun var altid glad og tilpas når vi kiggede forbi og især hvis hendes oldeunger var med.
Nu er hun her ikke mere. Hun sov stille ind i sin lejlighed på plejehjemmet en smuk vinternat. Jeg var så priviligeret at få lov at sidde ved hendes side til det sidste sammen med min tante. Selvom vi gang på gang igennem de sidste dage havde fortalt hende, at det var ok at give slip, for farfar ville stå og tage imod hende, kunne jeg alligevel ikke lade være med inde i mig selv, at bede hende om at hænge i, da vi godt kunne mærke, at hun nu var ved at give slip. Nu husker vi hinanden på, de ord min farfar sagde, da han lå på det sidste: "Det må godt blive et savn, men ikke en sorg". For jeg savner hende, og bliver stadig ked af det, men det hjælper at vide, at hun har det godt, hvor hun er nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar