torsdag den 22. april 2010

Fagre nye verden!!

Aj, hvor ville jeg ønske, at jeg var lidt klogere når det kom til elektronik! Efterhånden som mine børn bliver større, bliver ønskerne både større og væsentlig dyrere og jeg får ikke just nemmere ved at følge med. Jeg prøver dog og da mindste manden i dag meddelte, at hans største ønske til næstkommende fødselsdag var en Xbox gik jeg på nettet, blot for igen at konstatere, at det er en jungle, som jeg har meget svært ved at finde rundt i.


Også Mathias har sat mig på arbejde. Han overvejer selv at købe et nyt fjernsyn og jeg var da meget sikker på, at jeg havde fundet et knald godt tilbud, lige indtil jeg stod i butikken og spurgte ekspedienten, om han havde samme mening. Han kunne ligeså godt have talt russisk, for jeg forstod ikke ret meget af det han sagde, ud over at det bestemt ikke var et fjernsyn han mente jeg skulle købe til en knægt på snart 15 år. Noget med at det ikke var fremtidssikret, men hvornår er det det, lige netop i denne branche??

Ingen kommentarer: