En række fridage og nogle feriedage som ikke var blevet brugt har nu resulteret i en længere periode med fri fra arbejde. Og sikke en tid. Solen skinne igen i dag fra morgenstunden og ikke fordi jeg springer ud af sengen, men det giver helt klart en anden energi. Jeg er igang fra morgenstunden og har lyst til at komme ud og kratte, ordne og gøre klar til den kommende sommer på terassen. Denne mangler dog en del arbejde, inden vi kan indtage den, men det kommer.
Hverdagens mange gøremål kan jeg dog ikke komme udenom. Jeg undrer mig hver gang jeg åbner vasketønden og ser, at den igen er fuld. Godtnok er vi en familie på 5, men alligevel er det da utroligt hvordan det kan gå så hurtigt med at fylde den. Vaskemaskinen kører på højtryk og var igang i går aftes, så jeg igen til morgen kunne hænge ud i solen. Jeg venter med længsel på et større tørrestativ, men det er under produktion og kan vist godt trække lidt ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar