Klokken er nu 22.08 og mandag er ved at være slut. Jeg sidder her ved computeren og hører Lille Nørd som Karl i dag har lånt på biblioteket og som han gerne vil have ind på sin Mp3 afspiller, så han kan høre den i bilen.
Dagen i dag har været præget af hygge og afslapning i søsters selskab imens drengene legede godt sammen. Min søster har en dreng på 3 år og de fleste dage leger de to drenge rigtig godt sammen. I dag var en af de dage, så den ene time tog den anden og snart var det meste af eftermiddagen gået.
I dag har været min sidste fri mandag. Jeg kommer til at savne mine hverdagsfri når jeg begynder i skole, også selvom jeg får fri i weekenden. Man når bare nogle andre ting på en hverdag, men selvfølgelig bliver det også rart at få noget mere fri sammen med familien og ikke altid at skal planlægge efter fri weekender når der er noget på tapetet. Det er en lidt ambivalent følelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar