Første dag på arbejde af de sidste 3 og jeg kan sige med sikkerhed i stemmen, at jeg glæder mig mere og mere til at komme igang. Jeg kommer til at savner mine gode kollegaer og mine søde klienter, men med denne kommunesammenlægning er der kommet flere og flere frustrationer over alt for lidt overblik og indsigt. Folk kører deres eget løb for at overleve dagen og håber bare at alt er nogenlunde på plads når man går hjem. Det er ærgerligt, at en kanon god personalegruppe skal ødelægges af alle disse ting og arbejdsmiljøet er snart lig nul.
Jeg begynder nu så småt at sige farvel og det er altid trist, men dejligt at få kærlige krammere med på vejen sammen med et snarligt på gensyn og held og lykke fremover.
Jeg har nu fået vasket mine futter og tror de er ved at være gode. Det er helt klar ikke sidste gang de skal produceres og der er også allerede flere bestillinger fra børn og familie.
Mit prinsessetæppe er godt på vej, men stadig langt igen. Jeg gruer for hvornår jeg kører surt i det og skal helt sikkert have noget på sidelinjen som adspredelse. Det gode ved tæppet er at det bliver så smadder flot når det er færdigt at det er kampen værd. Desuden ved jeg at min veninde som skal have det, virkelig bliver glad for det og vil sætte stor pris på det.
1 kommentar:
Tjek lige min hjemmeside og se om, det ikke er et projekt vi skal leve ud i fællesskab - du kan så være min symaskine-kyndige støttepædagog..... Er det ikke bare sådan en strikkepinde taske - du mangler så meget ? og mærker du ikke et behov, du ikke anede du havde. Hvornår kan du komme - så vi kan komme igang ?
Knus Mie
Send en kommentar