I går blev det bestemt at vi skulle besøge Oldemor når børnene kommer fra skole. Det er også ved at være et stykke tid siden vi sidst har været der og det giver altid anledning til en smule dårlig samvittighed når der går for længe imellem.
Så efter jeg havde kørt Karl i børnehave gik jeg en dejlig frisk tur med Laban. Han er altid så glad for at komme med og hoppe og spriger rundt når vi begynder at tage tøj på, for måske er han heldig at komme med. Da vi kom hjem igen var han dejlig træt og faldt til ro i sin kurv.
Karl syntes vi skulle have brune kager med rødt glasur og krymmel på med ud til Oldemor så jeg gik i gang med de sædvanlige chokolade muffins, som nu står flot pyntet og venter på at vi skal afsted. Jeg har også bagt næsten hjemmebagt rugbrød som netop er kommet ud af ovnen. Jeg har snydt lidt og bare købt en pose med melblanding, for jeg synes det er så omstændigt at bage rugbrød helt fra bunden. Det tager flere dage og så skal man huske at få bagt med jævne mellemrum for at surdejen ikke bliver for gammel. Så nu prøver jeg dette her og så må det jo komme an på en prøve.
Karl er kommet hjem fra børnehave. Han nyder at blive hentet tidligt sådan en første dag efter ferie og sidder ligenu ovenpå og spiller Byg og Kør. Et computerspil Mathias fik da han var mindre og som bestemt har vakt meget glæde.
1 kommentar:
Hvordan går det med dine futter - skal vi ikke se et nyt opdateret billede ? og lad os se fremgangen på prinsessetæppet også......
Jeg regner med god strikketid til diverse serier i aften - hvad med dig ? med mindre slavepisker Vivi trækker mig med ud at trave.
Knus
Send en kommentar