Uhm....søndag

Efter en hyggelig køretur med hele familien endte vi på McDonalds for at spise frokost. For at kompencere bare en lille smule trak jeg i de varme vinterstøvler og jakken for at gå en god tur med Laban. Han er altid klar til en god gåtur og selvom jeg havde haft en ide da jeg gik hjemmefra om at det i dag skulle være den lange tur måtte jeg lave om på planen på halvvejen. Det var bidende koldt og da min hat på mystisk vis er forsvundet måtte jeg nøjes med en mindre tur.



Hjemme blev der tændt for stearinlys og strikketøjet blev fundet frem. Mit halstørklæde skrider frem og jeg glæder mig til at få det i brug. Næste skridt er så at finde ud af hvad jeg skal igang med bagefter. Jeg har mange ideer, men ikke helt besluttet hvad jeg skal starte med.

Gaveregn

2. juledag er ved at gå på held og julen er officielt ved at være ovre. Tilbage er store byttedag i morgen og en enkelt julefrokost, inden en enkelt arbejdsdag på mandag.

Juleaften blev fejret efter alle kunstens regler, og selvom det var svært at vente for mindstemanden, lykkedes det at komme igennem alle ritualer inden gaverne endelig kunne pakkes ud. Jeg har altid haft en ide om at en skal pakke ud af gangen, så alle kan følge med i, hvad de andre får, men jeg måtte kapitulere i år. Vi var for mange og gaveregnen ville ingen ende tage.

Manden min havde rigtig flottet sig i år og jeg fik mine største ønsker opfyldt. Luksusstrikkepinde i en eksklusiv taske og et par lækre solbriller var blevet indkøbt og det kunne slet ikke have været bedre. Nu er det værste bare at jeg ikke har nogen anelse om, hvad jeg dog skal finde på at ønske mig til min fødselsdag om en god uges tid????

Tante Fie havde igen i år listet en lækker pakke ned sammen med dem til børnene. Et halvt kongerige i en af mine ynglingsfarver. En gave som virkelig varmer i mere end en forstand. Så nu kan jeg sidde og strikke med mine nye pinde med et lækkert sjal omkring skuldrene imens jeg drikker en dejlig varm kop the af de søde krus jeg fik af min søster. Kan man ønske sig mere????

Måske det lige skulle være en 25 grader, så jeg også kan få prøvet mine nye solbriller af!!

Store bagedag

Sidste søndag i advent og børnene glædede sig for sidste gang over pakken i sokken. Karl fik legobiler som han var så heldig at storebror gad at hjælpe med at samle. Bagefter udtalte han at kan syntes at de var noget så smukke, ikke just det jeg forbinder med legobiler, men han var glad og det var vel det vigtigste.



Børnene har lavet de sidste godter i dag. Der er blevet trillet julekugler og der er blevet smagt. Imens bagte jeg banankager til den store guldmedalje. En del meget modne bananer som ingen havde lyst at spise på arbejdet, blev i dag lavet til lækre banankager, hvor en så finder vejen tilbage til afdelingen i morgen. Der skal hygges den sidste arbejdsdag inden julen.

Den søde juletid.

I stiv kuling fik familien min hentet juletræ imens jeg kæmpede mig igennem de forhåbentlig sidste juleindkøb. Juletræet står nu flot og dufter i hele stuen. Børnene har hygget sig med at pynte træet og generalprøven er overstået. Karl syntes bestemt at vi skulle gå en tur omkring træet, for det havde de gjort i børnehaven, så det første vers af højt for træets grønne top blev sunget, alt imens næsten hele familien gik en tur rundt.

Jeg har fået min første bestilling på strikketøj. Det er bestemt ikke noget jeg gør, men har svært ved at sige nej når der er nogen der spørger og når det er projekter der er overstået i en fart. Så sideløbende med mit eget halstørklæde strikker jeg nu huer til min søsters søde svigermor og veninde. Jeg er nu gået tør for garn og kan med god samvittighed strikke videre på mit eget indtil jeg igen kommer til byen. Huerne skulle helst være færdige til at sende med til Skagen i julen.

Så blev den endelig færdig.

Igennem den sidste tid har min trøje været på pinden, men nu er den endelig blevet færdig. Det var med nød og næppe at der var garn nok, men det lykkedes og nu er den klar til at komme ud og blive luftet.

Mit næste projekt er et nyt halstørklæde. Jeg har lånt en jakke af min søde søster, men havde ikke rigtig noget halstørklæde der kunne gå dertil, så der var jo ikke andet for end at komme igang. Heldigvis havde Lisette mange lækre ting at byde på, og inden længe (forhåbentlig) kan jeg gå vinteren i møde uden at være bange for at fryse.

Nyt ansigt

Siden min har skiftet ansigt. Den har været forsømt, ikke med min gode vilje, men tiden er bare smuldret imellem mine fingre og jeg har måttet prioritere min tid. Nu håber jeg at kunne komme lidt på banen igen og sætter ikke forventningerne for højt.

Min uddannelse kører på skinner og jeg er nu startet op på min anden praktik. Jeg har været så heldig at komme til at arbejde på et gammelt slot og det er for mig næsten løn i sig selv. Jeg bliver helt blød om hjertet når jeg møder ind om morgenen og kan se lyset skinne ud igennem de gamle vinduer. Gulvene knirker under mine fødder og jeg lukker øjnene og lever mig tilbage til tiden dengang hvor der blev danset i riddersalen i store balkjoler.

Julen nærmer sig med hastige skridt. Jeg har bagt småkager i flere omgange. Enkelte dåser er tapet til, med god grund, for ellers var der ingen tilbage til juleaften. De smager åbenbart for godt, men de er jo også lavet for at blive spist. Marcipankonfekten er også på køl. Jeg er vild med hjemmelavet konfekt og er bange for at jeg skal holde mig selv godt og grundigt i nakken for ikke at få det spist de næste dage.

Jeg glæder mig til juleaften. Glæder mig til at se forventningens glæde i børnenes øjne og glæder mig til at dem pakke de gaver op vi så omhyggeligt har udvalgt.

September hvor blev du af?????

Nu skriver vi snart 1. oktober og jeg må sige at siden her er blevet lidt forsømt på det sidste. Jeg synes simpelthen dagene er for korte og med et stramt program både til hverdag og i weekenden når jeg det bare ikke. Min 1. praktik på sygehuset er ved at være ved vejs ende. Der er nu kun en god uge tilbage og det er slet ikke til at forstå som tiden er fløjet afsted. Snart sidder jeg igen på skolebænken, men jeg kan ikke helt finde ud af med mig selv om jeg glæder mig. Det bliver selvfølgelig rart at komme tilbage og se og høre hvordan det er gået de andre og om hvor mange vi nu er tilbage. At morgenstunden bliver lidt længere og jeg ikke absolut skal op kl. 05.40 gør da bestemt heller ikke noget, men alligevel er det lidt trist at sige farvel. Jeg har haft det godt og er faldet godt til på afdelingen, så det er altid lidt vemodigt at tage afsked.



Manden min er taget på kursus i Holstebro, så i aften er det bare med at få børnene tidligt i seng, så vi alle kan være nogenlunde friske til i morgen tidlig, hvor Karl skal køre med mig. Det er altid spændende at se hvilket humør han vågner op med, og om han har tænkt sig at samarbejde, så det er muligt at komme ud af døren uden et barn der skriger hele vejen til børnehaven. Der er bare ikke noget værre end at starte dagen på en sådan måde.

Så blev det søndag aften.

Huset er nu stille. Manden min er med Mathias i kirke og efterfølgende møde i forsamlingshuset om det kommende år som snart konfirmand. Jeg selv sidder og prøver at klargøre en skriftlig midtvejsevaluering som skal afholdes på torsdag, men det er lidt svære mål at greje og jeg kommer indimellem lidt til kort.

Weekenden har stået i hyggens tegn. Familien fra Lemvig her været på besøg og vi har hygget, strikket og holdt fødselsdag for yngste medlem af familien. Mænd og største børn har været i Tyskland og hente forråd ind, så nu kan vi klare os lidt igen.

Lille Jakob som er min venindes dreng på snart 1½ år har været her for at blive passet. Det var første gang han sådan var hjemmefra for at blive passet med overnatning, men det gik over al forventning, så nu får vi nok lov at gentage successen en anden gang mor og far har brug for en friaften.

Opdatering

Der er simpelthen ikke timer nok i døgnet lige for tiden. Jeg mangler mine tidlige eftermiddage efter at arbejdsdagen hver dag strækker sig til kl. 15. Måske har jeg været forkælet, men jeg glæder mig nu stadig indimellem til at jeg måske igen kan se frem til et job på nedsat tid.

Hverdagen er igen begyndt med tidlige morgener, skolebørn, lektier og madpakker. Alle har sit at se til og når det endelig bliver weekend er der stadig mange ting der skal nåes samtidig med at der også skal slappes af og fejres både det ene og det andet.

Sidste weekend blev brugt på en både sjov og hyggelig polterabend i Skagen. Vejret viste sig fra sin bedste side, og for en gang skyld var der ikke regnvejr lige netop på det tidspunkt hvor jeg var på besøg. Det blev til en tur med sandormen ud til Grenen for at spise frokost i det fri, hvorefter turen gik til havs med Vandormen. Også en eftermiddagstur på ATV langs stranden ved Kandestederne for til sidst at slutte af på en god middag og drinks på Jakobs Cafe.

Weekenden står i fødselsdagsfestens tegn. Min søde lille niece har indvilligt i at holde hendes 4 års fødselsdag her hos os. Vi skal have chokoladeboller og bananbamsekage som er bestilt på forhånd og jeg nyder glæden i deres blikke over mit bagværk.

Hviledag

I dag har været hvile dag. Vi har prøvet at lade op til at ferien nu definitivt er slut og forude venter hverdagen, dog ikke med madpakker til 4 endnu, da børnene stadig har 14 dages ferie tilbage som skal tilbringes hos familie på kryds og tværs.

Solen har i dag bagt fra en skyfri himmel og der har været grader i nærheden af de 30. Vi har nydt solen i det omfang det har kunnet lade sig gøre uden helt at smelte væk og gik en forfriskende men også varm tur hen af eftermiddagen da Karl bare syntes at det var en tand for kedeligt at være hjemme. Det blev til et smut forbi legepladsen hvor "Spiderman" kravlede rundt i sit net.

Tour de France sluttede i eftermiddag og turen i Paris fik minderne frem fra et par dejlige feriedage. Dage fyldt med indtryk og oplevelser, som forhåbentlig skal genopdages næste år når ferien igen banker på døren.

Hele min krop værker.

Trods bagende sol og massiv varme er det lykkedes mig at få bugt med endnu et hjørne af en have som aldrig synes at blive helt færdig. En ny investering, ja lige hvad den kaldes ved jeg ikke men noget i retningen af kantskærer, er blevet flittigt brugt og jeg sidder nu tilbage med trætte og tunge arme efter at have fjernet mange meter græs og andet ukrudt. Nu ser det pænt ud netop her og det er altid en tilfredsstillelse at se noget forandre sig til det bedre.

En ny arbejdsuge truer

Så er den sidste uges sommerferie ved at være ved vejs ende. Tilbage er kun weekenden som skal nydes i fulde drag med en kombination af afslapning og havearbejde.

Ugen har været præget af liv i huset. Tante Fie, pigerne og Tjapper har været på camp i Valsgård hvor børnene har sovet i telt i haven og hygget med diverse projekter ugen igennem. Der er blevet købt ind til skole/børnehavestart, bagt brød til madpakken samt hygget med kreative opgaver. Nana var så sød at forære mig en ny nøglering til mine arbejdsnøgler af de flotteste perler.

Mathias kunne i onsdags fejre sin 13 års fødselsdag. Der blev til morgen hentet rundstykker af Nana og Stine og til eftermiddagskaffen da Peter kom fra arbejde blev der hygget med bananlagkage og knapkager.

Et af vore mange mange projekter hjemme fik for alvor en kickstart her i ugen da en god ven af huset kom os til hjælp sammen med lillebror og en flok maskiner. Indkørslen blev gravet fri for overskydende jord og grus og inden vi fik set os om var der lagt granitskærver på. De er effektive de to knægte som lever deres liv iført overalls og med en rendegraver eller bobcat på nakken. Nu mangler vi så den sidste finish, hvilket jo godt kan trække lidt ud, men det er altid nemmere at komme videre når det største ryk er taget.
Jeg er nu endelig blevet færdig med mit sommerferie strik. Den sjove taske jeg faldt pladask for da jeg var med Mie på besøg hos Marianne er nu færdig valket og den flotte hank er syet i. Jeg glæder mig allerede til at få den i brug og tror den vil passe perfekt til enten strikketøj eller madpakken når jeg skal på arbejde igen. Strikkekit til tasken er købt hos http://www.markno.dk/

10 år til

I dag har jeg været gift med Peter i 10 år. Da jeg kom hjem efter en lang arbejdsdag stod der en kæmpe buket roser på bordet sammen med en fin gave som indeholdt endnu et charms til mit armbånd. Nu begynder det efterhånden at ligne noget og jeg nyder hver gang jeg har det på.

Dagen blev fejret med en middag med børnene på Bones. Det var hyggeligt og lige i alles smag med spareribs, stor salatbar og tag selv is til dessert. Da vi gik derfra var der ikke en der kunne få en bid mere ned og bilturen fra Viborg blev brugt til at slå mave.

Mine første 14 dages ferie er brugt op og jeg er nu startet på arbejde igen. Dog kun en uge i første omgang, så kan jeg se frem til at holde min sidste uge.

Ferien til Frankrig blev ligeså dejlig som jeg havde håbet på. En god kombination af afslapning med sol og badning krydret med to spændende dage i Paris, hvor mine ben stadig mærker de kilometer lange udflugter igennem gaderne for at nå at se og opleve mest muligt på denne korte tid.

Jeg lever stadig højt på suset af storbyen og glæder mig allerede til et snarligt gensyn. Serværdigheder blev beundret, lækkert morgenbrød blev nydt i den endnu ikke vågne by og en parisermodel til et kommende bryllup blev indkøbt. Alt i alt en uforglemmelig oplevelse som jeg kan leve højt på længe endnu.

Endelig ferie.

Så er det blevet søndag aften og vi sidder nu bare og venter på at klokken skal blive så mange at vi kan komme afsted på ferie. Børnene er utålmodige og spørger i et væk hvornår vi skal køre.

Turen går i år til Sydfrankrig med et stop nedad i Tyskland og et i Paris på vej hjem. Det bliver super skønt og jeg glæder mig virkelig til at holde ferie. Jeg glæder mig til igen at komme udenfor Danmarks grænser og se, høre og smage på noget andet end det danske. Køreturen kan godt ske at blive lidt sej, men vi har forberedt os så godt som muligt med diverse film til børnene, så vi må tage det som det kommer og huske at ferien starter allerede når vi kører ud af indkørslen.

Vi fik lige fejret den sidste af Karls fødselsdage i går, så nu er vi ovre det. Han har haft nogle gode dage og har nydt at blive fejret med gode gaver og kage han selv havde valgt.

Allerede onsdag!!!

Så er det allerede blevet onsdag igen. Jeg synes slet ikke at kunne følge med tiden lige for øjeblikket. Praktikken er spændende, men også meget krævende. Jeg er træt som et helt alderdomshjem og alligevel kommer jeg ikke i seng til tiden, da der lige er noget jeg skal have ordnet nu, hvor der er blevet ro. Jeg har nu fået lavet mig en liste over de ting jeg gerne vil fordybe mig i og skriver flittigt på hver gang der dukker nye ting op, hvilket der jævnligt gør. Så må jeg bare se, hvornår det er jeg finder tid og overskud til at fordybe mig og blive klogere på alle de diagnoser jeg støder på i afdelingen.

I aften er min gåturs aften. Sammen med en eller flere naboer går jeg hver mandag og onsdag en tur på en 5 km og tiden er givet godt ud, også selvom det indimellem kan være svært at komme afsted. Så er det godt, at der står en anden og venter ude på vejen.

Hverdagens små forundringer

Det er simpelthen for lidt jeg får bagt i tiden. Det bliver allerhøjst til nogen morgenboller og så det rugbrød, hvor dejen er lavet af vand og en melblanding på pose.
Tiden er knap lige i øjeblikket men det er jo heller ikke så sjovt at bage en masse lækre boller og kager når jeg ikke selv må spise det. Så jeg hygger mig med varm kakao og frugt vendt i A38 i stedet, men det kan nu ikke helt sammenlignes med en plade marabou.

Jeg glæder mig til sommerferien, hvor vi skal til Frankrig. Så skal jeg nyde deres brød og kager, måske i moderate mængder, men når ferien kommer holder jeg fri og det betyder også, at jeg holder fri fra Vægtkonsulenterne. Dog håber jeg, at jeg kan holde mig selv så meget i nakken, at det ikke går helt agurk og jeg derved vejer det samme når jeg kommer hjem, som dengang jeg startede. Det vil simpelthen bare være for ærgerligt.

I praktikken går det stødt og roligt derudad. Jeg lærer noget for hver dag der går, men kommer samtidig hjem med en masse uafklarede spørgsmål, som jeg desperat forsøger at Google mig til. Tiden flyver af sted foran computeren alt imens jeg må erkende, at det ikke altid vil lykkes at finde det jeg søger.

Øv øv øv

Besøget hos vægtkonsulenterne blev ikke ligefrem en juhu oplevelse i denne uge. Sølle 100 gram var der forsvundet og jeg kan mærke motivationen er dalet en smule. Det er bare sjovest når det bare går derud ad. Nå men der er jo ikke andet for end at kæmpe videre på bedste vis kun afbrudt af diverse fødselsdage og andre arrangement.

Min anden dag i praktik har været spændende og jeg føler mig allerede mere hjemme på afdelingen. Tiden går så stærkt, men jeg er træt når vi når til aften. Træt i hovedet af de mange informationer jeg desperat prøver at huske, samtidig med at jeg gerne vil forberede mig til næste dag ved at søge viden hist og pist. Det er en udfordring at få alt til at gå op i en højere enhed og jeg håber det lykkes.

Updatering

Tiden er vist løbet fra mig i den sidste tid, men sådan kan det jo gå engang imellem.

Endelig er jeg blevet færdig med mit projekt. Det hele kongerige som snart skal gives væk til en lille prinsesse er nu færdigt og pakket pænt ind sammen med et par andre småting. Nu går vi bare spændt og venter på at den lille pige ønsker at se dagens lys, men hvis hun ligner sin storebror bare en lille smule kan vi godt komme til at vente et stykke tid endnu.

Dagen i dag var min første dag i praktik. Det er altid en lidt underlig fornemmelse at starte op et nyt sted hvor man ikke kender hverken de mennesker der er der og er på helt bar bund med hvad det er der skal ske de næste 15 uger. På grund af strejken er der ikke så meget at lave, så der har været god tid til intro, men vi håber alle på at vi snart får noget at rive i.

Ellers har det igen i dag været en dejlig sommerdag med lidt vind som kunne få flaget til at vejre flot. En god genbo havde fødselsdag og en hyggelig tradition med at hejse flaget på fødselsdage naboer imellem betyder at vi nu lidt oftere kan nyde de rød og hvide farver.

I haven er alt efterhånden ved at være meget tørt og det hele skriger på regn, men min clematis har klaret det meget godt og er nu kommet i blomst med den første i år.

Sikke en dejlig dag

Jeg kan næsten ikke få armene ned. Mit besøg hos Vægtkonsulenten i dag gav pote. 1,6 kg var der forsvundet i den sidste uge, hvilket tilsammen på bare 2 uger giver 2,3 kg. Hvis det fortsætter i dette tempo er det til at holde til ikke at spise slik og søde sager. Dog glæder jeg mig som en vanvittig til at komme til Frankrig om 4½ uge og spise deres lækre brød. Det er nok det jeg savner allermest på denne kostomlægning. Det er lidt mere brød. Men jeg klør på og hænger i og håber på endnu et godt resultat i næste uge.

Ny uge truer

Endnu en weekend er gået og en ny uge truer. 14 dage er der tilbage på skolebænken inden det går løs med første praktikperiode på den somatiske afdeling. Jeg både glæder mig samtidig med at jeg har en del sommerfugle i maven, men det bliver også rart igen at komme ud i det virkelige liv og få fingeren på pulsen. At gå i skole er en lille verden helt for sig selv som man hurtigt bliver en del af.

Min ældste på 12 blev i dag sendt af sted til København med skolen. Han kommer hjem igen på torsdag og skulle i mellemlæggende tid nå at se en hel del af storbyen. Det han glædede sig mest til var en rundvisning i Parken samt turen i Tivoli. Yngste mand på 4 brød grædende sammen på vej hjem i bilen, for han kunne slet ikke overskue hvor meget han ville komme til at savne sin storebror.

Weekenden er blevet brugt på børnefødselsdag. 14 tøser var samlet i 3 stive timer, hvor den ene konflikt afløste den anden, men det endte da til sidst med hygge og sang på værelset.

Tirsdag er min dag hvor jeg skal stå til regnskab for mig selv og for min konsulent fra Vægtkonsulenterne. Det er altid spændende at se om ugens kamp mod slik og søde sager har båret frugt og et par hundrede gram har forladt vægten. 700 gram blev det til den første uge, men jeg håber nu at der er sket bare lidt mere i denne uge. Det ville være rart med lidt mere kickstart end bare 700 gram. Jeg har gjort hvad jeg kunne og kan så kun håbe på at det afspejler sig på vægtens resultat.

Store stikkedag

Så kom dagen som jeg både havde frygtet og samtidig glædet mig lidt til.

Vi skulle i dag lære at give injektioner, hvilket indebar at vi selv skulle både stikke og stikkes.

Det var noget som lige skulle overvindes, men da det var veloverstået var jeg næsten helt høj. Jeg havde nok ikke regnet med at det ville gå så nemt som det gjorde. Selvfølgelig var jeg nervøs og der var der også mange ting der skulle holdes styr på, men alt i alt gik det fint og smertefrit.

Sommerferien nærmer sig med hastige skridt, men udsigten til at bevæge mig ud i det sydfranske i en badedragt virker ikke videre tiltalende, hvilket fik mig til i går at melde mig ind i Vægtkonsulenterne. Nu skal der ske noget og den eneste måde jeg tror der kan det, er ved at stå til regnskab en gang om ugen. 6 uger er der til sommerferie og i løbet af disse skulle jeg gerne nå at tabe nogle kilo. Motivationen er der ligenu og jeg håber og tror på at den kan hænge ved. Udsigten til en bedre figur i sommertøjet trækker ligenu mere end chokoladen.

Endelig sommer!!

Sommeren er over os og vi nyder det i fulde drag.

Havemøblerne er sat frem og nye hynder er købt ind til de forhåbentlig mange sommerdage og aftener. Nye krukker er blevet plantet til med diverse blomster nøje udvalgt med Karl som hovedperson. Alt i alt er haven blevet et hyggeligere sted at være og jeg håber på at vejret holder i lang tid endnu.

Børnene har hygget sig med vandblomsten i dag. Vand er bare det bedste når det er varmt og de kan få tiden til at gå rigtig længe. Jeg lukker øjnene for vanduret og smiler ved glæden i deres øjne og deres hvin når de drøner forbi for at undgå det kolde gys.

København tur-retur

Hjemme igen efter et par skønne dage i København. Nogle stykker fra klassen drog mandag morgen af sted på studietur for at opleve noget studierelevant i storbyen. Det blev til nogle super spændende og afslappende dage fyldt med nye indtryk og højt humør.

Vi havde mange planer men på grund af de gode vejr blev der revurderet lidt og kun det mest spændende blev gennemført. Det blev til en tur på Sankt Lukas hospice, et møde med en hospitalspræst på Riget og en rundvisning på et fantastisk plejehjem for demente hvor det helt klart var beboerne der var i centrum.

Hygge blev der også plads til og noget af den ene dag blev brugt inde i byen. Strøgtur og kanalrundfart blev det til inden vi endte på Nyhavn, hvor resten af eftermiddagen blev brugt på afslapning.

Hjemme i Birgittes kærestes lejlighed var servicen i top som var vi på et fem stjernet hotel. Køleskabet var altid fyldt med Breezers og champagne, rødvinen var i top og altanen blev flittigt brugt på hyggesnak til langt ud på aftenen.

Alt i alt var det en super tur som jeg længe vil huske.

Fantastisk film

Dykkerklokken og sommerfuglen er en fantastisk og vanvittig gribende film som helt klart er værd at se.

Redaktøren fra Elle Jean-Dominique Bauby bliver ramt af locked-in syndrom hvilket lammer hele hans krop og efterlader ham i en tilstand hvor hjernen fungerer optimalt, men han kun er i stand til at kommunikere ved at blinke med det ene øje.

Filmen er på fransk og både sproget, landskabet og køreturen igennem Paris ønsker at jeg selv var der og længes allerede til sommer, hvor turen igen går til Frankrig.

Filmen varer 2 timer og fanger allerede fra starten. Tårerne triller ned af kinderne igennem hele filmen, samtidig med at der også er plads til et smil og en lille latter. Det er en film der helt klart giver stof til eftertanke.