Nu skriver vi snart 1. oktober og jeg må sige at siden her er blevet lidt forsømt på det sidste. Jeg synes simpelthen dagene er for korte og med et stramt program både til hverdag og i weekenden når jeg det bare ikke. Min 1. praktik på sygehuset er ved at være ved vejs ende. Der er nu kun en god uge tilbage og det er slet ikke til at forstå som tiden er fløjet afsted. Snart sidder jeg igen på skolebænken, men jeg kan ikke helt finde ud af med mig selv om jeg glæder mig. Det bliver selvfølgelig rart at komme tilbage og se og høre hvordan det er gået de andre og om hvor mange vi nu er tilbage. At morgenstunden bliver lidt længere og jeg ikke absolut skal op kl. 05.40 gør da bestemt heller ikke noget, men alligevel er det lidt trist at sige farvel. Jeg har haft det godt og er faldet godt til på afdelingen, så det er altid lidt vemodigt at tage afsked.
Manden min er taget på kursus i Holstebro, så i aften er det bare med at få børnene tidligt i seng, så vi alle kan være nogenlunde friske til i morgen tidlig, hvor Karl skal køre med mig. Det er altid spændende at se hvilket humør han vågner op med, og om han har tænkt sig at samarbejde, så det er muligt at komme ud af døren uden et barn der skriger hele vejen til børnehaven. Der er bare ikke noget værre end at starte dagen på en sådan måde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar