Så er det blevet søndag aften og vi sidder nu bare og venter på at klokken skal blive så mange at vi kan komme afsted på ferie. Børnene er utålmodige og spørger i et væk hvornår vi skal køre.
Turen går i år til Sydfrankrig med et stop nedad i Tyskland og et i Paris på vej hjem. Det bliver super skønt og jeg glæder mig virkelig til at holde ferie. Jeg glæder mig til igen at komme udenfor Danmarks grænser og se, høre og smage på noget andet end det danske. Køreturen kan godt ske at blive lidt sej, men vi har forberedt os så godt som muligt med diverse film til børnene, så vi må tage det som det kommer og huske at ferien starter allerede når vi kører ud af indkørslen.
Vi fik lige fejret den sidste af Karls fødselsdage i går, så nu er vi ovre det. Han har haft nogle gode dage og har nydt at blive fejret med gode gaver og kage han selv havde valgt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar