fredag den 26. december 2008

Gaveregn

2. juledag er ved at gå på held og julen er officielt ved at være ovre. Tilbage er store byttedag i morgen og en enkelt julefrokost, inden en enkelt arbejdsdag på mandag.






Juleaften blev fejret efter alle kunstens regler, og selvom det var svært at vente for mindstemanden, lykkedes det at komme igennem alle ritualer inden gaverne endelig kunne pakkes ud. Jeg har altid haft en ide om at en skal pakke ud af gangen, så alle kan følge med i, hvad de andre får, men jeg måtte kapitulere i år. Vi var for mange og gaveregnen ville ingen ende tage.


Manden min havde rigtig flottet sig i år og jeg fik mine største ønsker opfyldt. Luksusstrikkepinde i en eksklusiv taske og et par lækre solbriller var blevet indkøbt og det kunne slet ikke have været bedre. Nu er det værste bare at jeg ikke har nogen anelse om, hvad jeg dog skal finde på at ønske mig til min fødselsdag om en god uges tid????

Tante Fie havde igen i år listet en lækker pakke ned sammen med dem til børnene. Et halvt kongerige i en af mine ynglingsfarver. En gave som virkelig varmer i mere end en forstand. Så nu kan jeg sidde og strikke med mine nye pinde med et lækkert sjal omkring skuldrene imens jeg drikker en dejlig varm kop the af de søde krus jeg fik af min søster. Kan man ønske sig mere????

Måske det lige skulle være en 25 grader, så jeg også kan få prøvet mine nye solbriller af!!

Ingen kommentarer: