En weekend med 16 timer på job giver ikke meget strøm på batterierne. Trods jeg i dagvagter altid møder ind kl. 7 og står op og kører hjemmefra imens resten af huset sover, nyder jeg mere mine eftermiddage og aftener hjemme, end når den står på aftenvagter. Selvom jeg først skal møde ind kl. 15 går jeg det meste af dagen i en rastløs tilstand og har svært ved at foretage mig det helt store, da jeg jo skal afsted lige om lidt.
Weekenden blev trods arbejdsweekend igen skudt godt igang med fredagskager og nye blomster i vasen. Skønt med en mand der trods fredagskø hos blomsterhandleren alligevel vælger at tage turen forbi for at glæde fruen derhjemme.
Næste uge bliver en kort uge på arbejdsmarkedet. Når klokken slår 15 på tirsdag kan jeg se frem til en meget forlænget weekend, som jeg allerede synes at jeg trænger til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar