Jeg har et stævnemøde i dag, som sikkert kommer til at vare det meste af formiddagen. Et stævnemøde med min sofa. Efter en weekend med aftenvagter fra fredag til søndag synes jeg at jeg trænger og prioriterer derfor formiddagen på langs. Batterierne er mere eller mindre flade og trænger til at blive ladet op. Måske rejser jeg mig om et par timer for at kigge lidt til det vasketøj der ikke blev nået hen over weekenden men ellers er der ikke de store planer. Eftermiddagen skal bruges i byen. Mindste manden min var til børnefødselsdag både fredag, lørdag og søndag, så vi har aftalt en hyggeeftermiddag da tiden sammen i weekenden var noget sparsom.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar