tirsdag den 23. marts 2010
Nøje overvejet beslutning taget!!
Så blev der taget en beslutning. Efter mange overvejelser har jeg valgt at bestille en trampolin til børnene i Tyskland. Efter nøje sammenligninger og en lidt forvirrende snak med en tysk dame er det forhåbentligt på plads og jeg skal nu kun vente til den kommer med posten. Prisen var ok og efter foreskrifterne skulle kvaliteten også være det. Jeg glæder mig allerede og håber at den når at ankomme så kusinerne også kan få lidt glæde af den når de kommer på besøg i påsken.
mandag den 22. marts 2010
Store beslutninger.
Efter flere års plagen har jeg givet efter og lovet børnene en trampolin. Jeg er stadig noget bekymret for, om der skal ske dem noget når de hopper løs, så jeg har gravet mig dybt ind i hoppeverdenen og opdaget, at lige i dette tilfælde hører pris, kvalitet og sikkerhed sammen. Jeg har ikke lyst til at gå på kompromis med sikkerheden, men det betyder, at jeg skal op op give noget mere end jeg havde regnet med, ja godt og vel det dobbelte. Det er noget af en beslutning, som gerne skulle have været taget i går, da den gerne snart må være hoppeklar.
Fridagen min er blevet brugt til meget af det praktiske en mandag skal bruges til. Der er blevet handlet ind til den næste uge og der er blevet ryddet og tørret over de steder, det var værst tiltrængt. Vejret har været indbydende og vasketøjet har været ude på snoren. Godtnok kun et lille midlertidigt et af slagsen, men jeg sætter min lid til, at der snart kommer et større et op, når det altså er færdigproduceret.
En mængde madpakkeboller fik jeg også lavet i farten i dag. Mathisen er ved at køre træt af madpakker og har bestilt hjemmebagte boller, så nu håber jeg at de falder i god jord. Grundopskriften er havregrynsbollerne med et tvist af kerner, gulerødder og groft mel.
Fridagen min er blevet brugt til meget af det praktiske en mandag skal bruges til. Der er blevet handlet ind til den næste uge og der er blevet ryddet og tørret over de steder, det var værst tiltrængt. Vejret har været indbydende og vasketøjet har været ude på snoren. Godtnok kun et lille midlertidigt et af slagsen, men jeg sætter min lid til, at der snart kommer et større et op, når det altså er færdigproduceret.
En mængde madpakkeboller fik jeg også lavet i farten i dag. Mathisen er ved at køre træt af madpakker og har bestilt hjemmebagte boller, så nu håber jeg at de falder i god jord. Grundopskriften er havregrynsbollerne med et tvist af kerner, gulerødder og groft mel.
fredag den 19. marts 2010
Hip Hurra.
Så er jeg klar. Kagerne er bagt og pyntet. Lagkagerne er lagt sammen og venter nu bare på at blive spist. Jeg glæder mig til at fejre farmor-oldes fødselsdag i dag og håber, at hun har så god en dag, at hun også selv får en glædelig oplevelse. Hun er jo ikke helt ny længere og havde sagt at hun ikke behøvede nogen fødselsdag og bestemt heller ikke ønskede sig noget. Jeg syntes dog alligevel at hun skulle fejres og har nu arrangeret denne hygge eftermiddag, hvor alle bidrager til festen. Gaven er også på plads. Den er også hjemmegjort. En flot halskæde i stenperler, som jeg er sikker på vil klæde hende.
Her er han så.
En god investering.
Utroligt hvad man kan få for 30,- kr. Ikke kun et vækkeur, men også et af slagsen der virker. Karl har altid været en lidt langsom starter om morgenen og vi kunne nemt bruge en del tid på at overtale til at komme op, men lige siden jeg købte dette vidunder er han praktisk talt sprunget ud af sengen og er bare klar. Tænk engang at der ikke skal mere til!!
torsdag den 18. marts 2010
Forberedelser
I morgen er det Farmor-oldes 87 års fødselsdag. Det skal fejres med en surprice hygge sammenskuds eftermiddag med boller og kage i lange baner. Fridagen i dag er derfor blevet brugt med at forberede. Der er blevet bagt i lange baner og jeg fortsætter igen i morgen, da muffins bare er bedst på dagen. Samtidig havde Mathisen glemt, at han skulle have kage med i skole i morgen og ringede forsigtigt hjem for at høre om der kunne trylles en drømmekage frem. I min iver for at prøve noget nyt blev noget af dejen puttet i muffinsforme og lavet til små kager, så der også var en smagsprøve i dag.
Påskepynten er blevet gravet frem fra gemmerne. Det er ikke hvert år jeg husker at få hentet den lille kasse frem, men da vi alligevel var på hemsen for at rydde op, faldt Karl over den og nu er der pyntet op med den smule der er.
søndag den 14. marts 2010
Ny uge truer.
En weekend med 16 timer på job giver ikke meget strøm på batterierne. Trods jeg i dagvagter altid møder ind kl. 7 og står op og kører hjemmefra imens resten af huset sover, nyder jeg mere mine eftermiddage og aftener hjemme, end når den står på aftenvagter. Selvom jeg først skal møde ind kl. 15 går jeg det meste af dagen i en rastløs tilstand og har svært ved at foretage mig det helt store, da jeg jo skal afsted lige om lidt.
Weekenden blev trods arbejdsweekend igen skudt godt igang med fredagskager og nye blomster i vasen. Skønt med en mand der trods fredagskø hos blomsterhandleren alligevel vælger at tage turen forbi for at glæde fruen derhjemme.
Næste uge bliver en kort uge på arbejdsmarkedet. Når klokken slår 15 på tirsdag kan jeg se frem til en meget forlænget weekend, som jeg allerede synes at jeg trænger til.
Weekenden blev trods arbejdsweekend igen skudt godt igang med fredagskager og nye blomster i vasen. Skønt med en mand der trods fredagskø hos blomsterhandleren alligevel vælger at tage turen forbi for at glæde fruen derhjemme.
Næste uge bliver en kort uge på arbejdsmarkedet. Når klokken slår 15 på tirsdag kan jeg se frem til en meget forlænget weekend, som jeg allerede synes at jeg trænger til.
fredag den 5. marts 2010
Amerikanske pandekager
24 stk.
7 æg - 1 liter A38 - ½ dl sukker - ½ tsk salt - 4 spsk olie - 600 g hvedemel - 3 tsk bagepulver - 1½ tsk natron - flydende margarine til stegning.
Sådan gør du:
Pisk æg og A38. Rør sukker, salt og olie i. Bland bagepulver og natron i melet og pisk det i væden, til dejen er helt glat og fri for klumper. Lad dejen hvile ca. 15-30 minutter. Tag ca. 1 dl pandekagedej og hældden på en middelvarm pande med flydende margarine og bag pandekagen ca. 3-4 minutter på hver side. Pandekagerne skal ikke være for store. Server pandekagerne med flormelis, friske bær og ahornsirup.
Frysetips: Pandekagerne er velegnede til frysning. Tag det antal op man du skal bruge på dagen, læg dem på en bageplade og varm dem i ovnen.
Fredagskager.
Vi har indført noget nyt her i hjemmet. Fredagskager fra bageren. I dag har jeg haft fridag og bestemte mig for selv at bage vores fredagskager. Det blev til napoleonshatte og hindbærsnitter. Derudover har jeg fået lavet små amerikanske pandekager til fryseren, lige til at tage op i weekenden til morgenmaden og varme i ovnen. Et par rugbrød blev det også til, men jeg skal lige have vurderet om de nu er så gode, at det er en opskrift der kan bygges videre på og bruges som grundopskrift til mange forskellige slags rugbrød.
torsdag den 4. marts 2010
Smagen af weekend.
Weekenden er nu lige om hjørnet og jeg kan så småt begynde at mærke den. Kun en aftenvagt er tilbage inden der er dømt forlænget weekend. Jeg glæder mig og ser frem til at lave noget af det der er blevet udskudt igennem længere tid. Der er flere forslag på banen. Karl har længe snakket om svømmehallen, Mathias mangler nye bukser og Nana er ved at gå tør for udstyr til at lave øreringe. Hun er blevet bidt af det og havde i dag også et par med til hendes klasselærer.
Huset er nu blevet løbet over med en klud og den nyindkøbte støvsuger har været på arbejde, så hvis jeg er heldig kan jeg bruge formiddagen i morgen på at producere napoleonshatte og hindbærsnitter til vores fredagskager.
Laban har søgt tilflugt i sofaen velvidende om, at det ikke er et sted han plejer at må være. Måske der er derfor han ser lidt betænkelig ud ved situationen.
tirsdag den 2. marts 2010
Gifler
16 små
1 kg hvedemel - 2 tsk salt - 40 g sukker - 2 dl vand - 3 dl mælk - 50 g gær - 60 g rapsolie
(Der er efter den oprindelige opskrift reduceret i fedtmængden og brugt olie istedet for smør)
Sådan gør du:
Mælk og vand lunes og gæren røres ud heri. De øvrige ingredienser tilsættes og dejen æltes godt igennem. Den deles i 4 kugler og hæver ca. 1 time.
Hver kugle rulles til en rund plade og deles i 8 trekanter, som rulles fra den brede ende til den smalle. Disse efterhæver ca. 15 minutter imens ovnen forvarmes til 200 grader varmluft. De pensles med æg og bages midt i ovnen ca. 12 minutter.
Kanel kringlestang
500 g hvedemel - 50 g rapsolie - 100 g sukker - 50 g gær - 2 dl lunken mælk - 2 æg.
(Der er efter den oprindelige opskrift reduceret i fedtmængden og brugt olie istedet for smør)
Fyld: 100 g blødt margarine - 100 g farin - 15-30 g kanel.
Sådan gør du:
Gæren opløses i den lune mælk. Mel og de øvrige ingredienser tilsættes og dejen æltes sammen. Den hæver ca. 15 minutter. Del dejen i 2 og rul hver ud til 20 x 40 cm og smør fyldet på. Dejen rulles stramt sammen fra den brede side til en roulade og lægges på bagepapir. Den trykkes flad og der klippes store hakker i den med en saks, så fyldet bliver synlig. Der pensles med sammenpisket æg. Efterhæver ca. 40 minutter, mens ovnen forvarmes til 200 grader varmluft. Kanelstangen bages ca. 20 minutter og pyntes med glasur når den er afkølet.
En af de gode af slagsen.
Formiddagen min blev brugt i O. klasse. Mindste manden min skulle til sundhedsplejerske, men hun valgte i stedet at tage på kursus (uden at give besked) så det blev ikke til noget. Alligevel oplevede jeg et par hyggelige timer, hvor bogstaverne c og d skulle øves og skrives efter alle kunstens regler.
Eftermiddagen stod i Kenwoodens tegn. En nylig indkøbt bagebog har givet ideer til flere ting der skal prøves af, men i dag blev det kun til nogle små madbrød til 10 pausen i skolen og en ret lækker Kanel kringlestang. Begge ting faldt godt i alles smag og det er da rart, at jeg igen kan hamle op imod krydderbollerne fra minimarkedet. Når Karl nægter at spise mit hjemmebag frem for det købte, trøster jeg mig selv med, at han bare er blevet forkælet.
mandag den 1. marts 2010
Mandagsstævnemøde.
Jeg har et stævnemøde i dag, som sikkert kommer til at vare det meste af formiddagen. Et stævnemøde med min sofa. Efter en weekend med aftenvagter fra fredag til søndag synes jeg at jeg trænger og prioriterer derfor formiddagen på langs. Batterierne er mere eller mindre flade og trænger til at blive ladet op. Måske rejser jeg mig om et par timer for at kigge lidt til det vasketøj der ikke blev nået hen over weekenden men ellers er der ikke de store planer. Eftermiddagen skal bruges i byen. Mindste manden min var til børnefødselsdag både fredag, lørdag og søndag, så vi har aftalt en hyggeeftermiddag da tiden sammen i weekenden var noget sparsom.
Abonner på:
Opslag (Atom)