Boller i store mængder.

Årets sidste dag er blevet brugt på at forberede årets sidste aften, men det meste af min dag er nu gået med at bage storbag. Nana skal i uge 1 igen have brød med til at sælge i skolen. Et salg der gerne skulle indbringe en masse penge. Penge som skal gå til deres Københavnertur senere på skoleåret. Jeg har nu bagt 116 boller og er færdig i denne omgang, men hvis jeg husker ret, kommer der et tidspunkt senere hvor jeg skal igang igen.

Sikke en julegave.

Dette indlæg er skrevet fra min nye julegave. En lille handy computer som jeg kan have fornøjelsen af, at have med mig hen i sofaen uden af den når at gå tør for strøm allerede inden jeg er nået derhen. Jeg har længe snakket om en sådan lille en, men har vel syntes, at det var frås, da den jeg havde jo virkede. Heldigvis var min kære mand af en anden opfattelse. Han er nok lidt af en computernørd og så alligevel ikke, men han har en forståelse for, at tingene skal virke og syntes vist, at jeg fortjente at få nyt udstyr. Den er endnu ikke helt oppe og køre. Der mangler lidt programmer hist og her, men det kommer vel hen af vejen og måske sniger der sig lidt udstyr til den ind når min fødselsdag snart banker på døren.

Ikke en julegave.

Igennem den sidste måneds tid har jeg pakket en del gaver ind. Gaver som på lørdag, når det er juleaften, gerne skal åbnes og forhåbentlig vække glæde hos hvem den måtte tilkomme.I dag har jeg dog pakket en anden slags gave ind. En kær veninde, hvor venskabet går helt tilbage til børnehaveklassen, som det jo hed dengang jeg var barn, venter sit 3. barn til januar. Hun mangler ingenting siger hun, men jeg glæder mig nu alligevel til at forære hende denne pakke. En blød pakke fyldt med tæppe, en lille vest og en hue til at varme et lille nyfødt hoved med. Jeg er tilfreds med resultatet og må nu bare vente på at få overraskelsen om det er en lille dreng eller en lille pige, som skal have glæde af gaven.

Juletræ og varm cacao.

En pludselig indskydelse på vej hjem fra afhentning af børnene fra skole og pludselig holdt vi ved juletræsplantagen og skulle bare lige finde det perfekte træ til vores juleaften. Planen var, at vi ville finde et, betale det og så skulle Peter hente det senere på dagen, da det jo bestemt ikke kunne være i bilen. Det blev til en god lang tur rundt og rundt for at finde træet der var højt nok, ikke for bredt og ikke havde for mange huller og som også syntes at være nogenlunde lige hele vejen rundt. Vi var lige ved at give fortabt, men så var det der. Efter nøje overvejelser gik vi igang med saven og måtte skiftes undervejs til at holde grene og save. Det må have været et syn for guder, men det blev til et par gode grin og en konstatering af, at der nok var en grund til, at vi de andre år havde sørget for, at have Peter med på netop denne slags ture. Endelig gav det efter og vi kunne gå igang med at slæbe det den lange vej tilbage. En ældre herre tog pænt imod os og var behjælpelig med at få det i net, hvilket betød, i hvertfald efter hans overbevisning, at vi sagtens kunne have det i bilen hjem. Det kunne vi så sandelig også, men det betød så, at bagklappen måtte stå på klem hele vejen hjem.

Hjemme igen godt forfrosne stod den på hygge med varm cacao, nybagte boller og julehygge. Ah det var en god eftermiddag. I morgen regner vi med, at Peter tryller den tykke stamme lidt tyndere og får træet sat på fod, så det kan pyntes og gøres klar til den store aften.

Glæder mig......

En lidt hektisk uge er ved at gå på held og nu venter kun forude en weekend fyldt med arrangementer, men heldigvis den gode af slagsen. Arrangementer der dog betyder, at jeg skal i kirke både lørdag og søndag. Det er ikke fordi jeg normalt er den flittige kirkegænger, men jeg kommer når jeg bliver indbudt og når der ellers byder sig en lejlighed.

I morgen skal Nana synge med i årets julekoncert i Hobro kirke sammen med pigekoret og søndag står den på barnedåb i Skagen kirke, hvor søsters lille pige skal have sit navn. Jeg glæder mig til at høre pigerne synge og glæder mig til en dejlig dag i Skagen sammen med familien, men mest af alt glæder jeg mig til bare at kan sove lige en smule længere i morgen tidlig. Jeg trænger!

Mindes........

Lysets engel går med glans gennem himmelporten......tonerne fra Kim Larsens Glemmebogen lyder gennem stuen imens jeg finder den rette plads til julepynten. Især en ting har stor betydning. Oldemor stjernen som kom ind i huset sidste år kort tid før vi mistede hende. I dag er det et år siden hun sov stille ind - en kold og smuk novembernat. Stjernen hænger nu på den specielt udvalgte plads i stuen og pynter så flot imens sangen om lysets engel toner ud og minder om det billede der i al den tid hun var på plejehjemmet hang ved siden af hendes seng. Jeg savner hende og særlig i dag. Er glad for at have de skønne minder, men ville allerhelst have hende hos mig.

Dejlig weekend.

Så blev det søndag eftermiddag og jeg kan mærke at weekenden så småt begynder at lakke mod enden. Udenfor er det allerede ved at være mørkt og vi putter os indendøre alt imens vi så småt begynder at planlægge ugen der kommer med vasketøj, indkøb og lækkerier til madpakken. Min weekend er nu ikke helt slut endnu. Et par ekstra fridage er sneget sig ind i kalenderen, men jeg er sikker på, at de hurtigt får ben at gå på, nu hvor vi drastisk nærmer os december måned og jeg føler jeg er bagefter allerede inden jeg er begyndt.

I går fyldte familens yngste medlem 5 år. Laban vores lille gravhund havde fødselsdag og blev fejret med gaver og flag fra morgenstunden. Der var ikke lige nogen af vi voksne der havde haft en sådan fødselsdag med i beregningerne, da der blev aftalt julefrokost med naboerne, så for at rode bod på, at vi var fraværende det meste af hans fødselsdag, blev der i dag bagt kager, så ikke mindst børnene kunne mærke, at der havde været fødselsdag.

Småkager i lange baner.

Så er julen skudt igang i det lille hjem, da der fredag blev bagt småkager til den store guldmedalje. Nogen vil måske sige, at jeg er i god tid, men da der gerne skulle snige sig et på dåser eller 3 i en pakkekalender til børnenes oldemor og det også skulle lade sig gøre, at finde en dag, hvor både Christina, min tro julebagesven, også havde fri, blev det altså til i fredags.

Allerede fra morgenstunden var vi igang. Hver især havde vi lavet dej og da dagen var omme stod vi tilbage med fyldte dåser og nogle fødder som var godt trætte efter en lang dag i køkkenet. Jeg er dog ikke helt færdig endnu. Børnene vil som regel gerne være med til at lave familiens brunkager, da de skal stikkes ud og derved bliver til en samling af julemænd og koner, rensdyr, stjerne og julehjerter. Dejen dertil er lavet, så nu skal vi bare finde en ledig stund.

2 år godt og vel.

Det er godt og vel 2 år siden, at jeg købte garn til en trøje, der nu endelig er blevet færdig. Jeg havde nok i min fantasi troet, at den ville blive færdig indenfor en noget kortere periode, men et projekt på så små pinde blev indimellem gemt godt og grundigt nederst i kurven og tilsidesat frem for sjovere og en anelse hurtigere projekter.

Nu er den endelig færdig og jeg er faktisk blevet ret glad for resultatet. Så glad, at jeg ligenu leger med tanken om, at prøve at strikke den i andre materialer og farver. Og så er det selvfølgelig også fedt når flere kollegaer lader en kommentar falde om, at den vil de gerne aftage når jeg ikke gider den mere.

Ren afslapning.

En weekend i afslapningens tegn er, hvad det er blevet til for denne familie. En tur ud i tantes sommerhus bød på en fredag med besøg af dejlig familie og en lørdag med ren råhygge, dejlige gåture langs vandet og afslapning i det lille hus. Det giver god energi inden vi igen i næste uge starter op på et stramt program, hvor tiden igen forsvinder imellem fingrene på os og 24 timer i døgnet bare ikke synes at være nok.Jeg vil også have sådan et fristed! Et sted hvor børnene faktiske plager om den der gåtur til vandet og hvor jeg kan slappe af uden at lave det helt store. Et sted hvor vi sammen kan finde roen og ikke ræser afsted ved siden af hinanden fordi der liiiiige er nået vi skal nå.

Efterår.

Efteråret er for alvor kommet. Bladene hænger løse og gule mens andre ligger på jorden. Vinden er blevet koldere og bider indimellem i kinderne. Jeg selv er nu mest til sol og sommer, men nyder også denne tid, hvor alt ændrer farve og det endnu ikke er så koldt, at man bliver nødt til at ligne Michelinmanden for at bevæge sig udenfor.

Jeg skulle egentlig bruge formiddagen på at pakke, men valgte alligevel at prioritere en tiltrængt gåtur med hunden, som altid følger trofast med og nyder at komme ud uanset vejr og vind.

Om lidt når de mindste får fri fra skole skulle bilen gerne være pakket og klar. Vi tager en weekend ud af kalenderen og kryber sammen i tantes sommerhus. Jeg glæder mig til at være tæt sammen med mine nærmeste, glæder mig til turene langs vandet og glæder mig til bare at være og slappe af.

Feriebøger.......tjek

Så er vi et skridt nærmere ferien. Feriebøgerne som børnene plejer at lave og have stor glæde af, at skrive i, male i og samle minder i ,er nu færdige. Dog ikke med megen hjælp fra dem som egentlig skulle lave dem. Nej i år var det vist blevet mit projekt, hvis vi skulle nå det inden afrejse. Nu er de klar, så nu skal vi bare huske at tage dem med og ikke gentage brøleren fra sidste år, hvor de så fine lå herhjemme, alt imens vi vendte næsen sydover. Måske vi allerede nu burde begynde at lave en kasse med vigtige ting til rejsen.

En frisk tur ud i sommerlandet.

Vejret i dag kan ikke ligefrem kaldes fantastisk. Der hænger mørke skyer på himlen og indimellem bliver der åbnet op for sluserne og vandet vælter ned.

Trods det, havde jeg allerede i går bestemt, at min ekstra fridag skulle starte med en god gåtur med hunden. Børnene skulle møde sent i dag, så efter at have sendt dem afsted på cyklen blev musikken puttet i ørene og derudad det gik. Midt på turen, der hvor jeg plejer at dreje til venstre fik jeg pludselig lyst til lige at dreje et smut forbi Bramslev Bakker. Der er så flot og jeg undrer mig tit over, hvorfor det er så sjældent, at vi kommer forbi. Vi bor jo næsten lige i nabolaget. Det blev dog kun til et lille kig inden turen igen gik hjemad.

Små huer til små hoveder.

Der er født tvillinger i familien. Lidt tidligere ankommet end forventet og de skal nu tilbringe deres første uger på afdelingen for fortidligt fødte. Sådan nogle små nogen har jo ikke tøj på når de ligger der i deres kuvøser, men jeg ved, at de har huer på. Så jeg har fremstillet dem to små bomuldshuer, så de kan skille sig lidt ud fra mængden. Håber nu bare ikke de er alt for store.

For 12 år siden.......

Påsken er lige om hjørnet og vi har allerede taget hul på ferien. Vejret er fantastisk og børnene boltrer sig uden for med leg og grin. Jeg selv tog hul på ferien med en velfortjent tur til frisøren inden vejen gik forbi diverse supermarkeder, for at få handlet ind. Hjemme igen blev huset gjort klar til påsken med en omgang med kost og spand, inden den smule påskepynt jeg ejer, kom på plads.

Dagen i dag har vi brugt på at fejre Nansens 12 års fødselsdag. Allerede fra morgenstunden var vi klar. Hele nabolaget havde hejst flaget og hun blev vækket med morgensang, våde hundekys og gaver. Derefter stod den på lækkert morgenbord med rundstykker og amerikanske pandekager.


Nu er dagen ved at gå på held. Børnene hygger sig på værelset med film der er lejet og venter på at få serveret guf dertil. Alt i alt tror jeg, at det er lykkedes mig, at give min datter en dejlig fødselsdag. Ellers tager vi revanche i morgen, hvor det vælter ind med gæster fra nær og fjern.

Solrig søndag.

Solen har i dag skinnet fra en skyfri himmel lige fra morgenstunden. Det er simpelthen så fantastisk at kan nyde sin morgenmad på bænken, hvorefter man lige kan læne hovedet tilbage, lukke øjnene og nyde forårets solskinsstråler i ansigtet. Måske jeg har siddet lidt for længe i den position i dag, for næsen er i hvert fald blevet en smule mere rød end den plejer og de blege arme har også fået en anden kulør.Imens jeg sad der på bænken i morges kunne jeg få øje på det ene projekt efter det andet, der lige burde tages fat på, men det blev ved tankerne. Ja det vil sige, jeg er da kommet i gang med at fjerne ukrudt diverse steder og har da også fået klippet ned hist og pist, men der er nu stadig et stykke vej endnu. Plæneklipperen er blevet startet op i dag. Ikke fordi plænen trænger, men mindstemanden mente at det var tiden. Det blev nu ikke den store succes, da det jo var svært at se hvor han kom til.

Weekenden er ved at lakke mod enden. Børnene glæder sig over, at der kun er en uge til påskeferie, men jeg glæder mig nu mest ligenu over, at jeg endnu er så heldig, at have to fridage inden arbejdet igen kalder.

Dejlig lørdag.

Jeg er ikke en af dem, der er god til bare at slappe af når jeg holder fri. Jeg har det bedst med at få noget fra hånden, for så føles dagen godt brugt når den er omme og jeg kan med god samvittighed placere mig i sofaen og nyde det.

Sådan en dag har det været i dag. Allerede fra morgenstunden skinnede solen, hvilket automatisk skaber mere energi. Så imens børnene hver især legede med bedste venner, startede jeg op for begge maskiner - for i dag skulle der bages. En bestilling fra min kære niece på pølsehorn og pizzasnegle var i dag på programmet, men det blev nu også til et par poser med muffins, da det jo slet ikke er til at undvære, er der nogen der synes.

Jeg bliver altid overrasket over, hvor lang tid det egentlig tager at bage disse her noget større portioner, men jeg nyder processen og glædes ved resultatet når det ligger der i poser, klar til at komme i fryseren til det skal bruges.

Sidst på eftermiddagen blev det dog tid til en lille gåtur med hunden i snor og drengene på baghjul. Ikke den store motionstur med det tempo de ligger fra landet i, men det var hyggeligt og ja, det var da en gåtur.

Nu er børnene spist af med pizza fra det foretrukne pizzaria. Manden min er ikke hjemme i aften, så vi andre skal hygge med slik og Bingo Banko, og ja måske jeg får læst et par sider i min nyindkøbte bog hen på de sene nattetimer. Det her er weekend når det er bedst.

Forår i luften.

Så er foråret kommet til Valsgård. Ja det er i hvert fald det vi alle nu håber og tror på. Længe er der blevet plaget om at få trampolinen op igen efter vinteren, men som vi lige troede, at det gik den rigtige vej, kom der pludselig sne igen. Nu er den kommet op til glæde for især de to mindste. Der var jubelråb i går eftermiddags da den var færdig og resten af dagen blev brugt på at hoppe. Det er uroligt så meget tid de kan bruge med at hoppe rundt og lege, men det er med stor glæde at se, at de nu tilbringer mere og mere tid udenfor, istedet for foran fjernsynet og computeren.

Lige pludselig er der mange projekter der kalder, men mest glæder jeg mig så meget til igen at kan sidde på bænken eller terassen og nyde de gode dage, hvor solen giver varme til kroppen og den energi vi så voldsomt har manglet gennem denne lange vinter.

Lang vagt.

I dag har jeg min lange vagt. Hele 10 timer går der fra jeg lander, til jeg kan tillade mig at tage hjem igen. Dog virker dagen egentlig ikke så lang endda og jeg når tit meget af det, som jeg ikke når på de andre dage. I dag har jeg mine assistenttimer, hvilket betyder, at jeg rent faktisk kan gå fra i hele 5 timer, for at lave de opgaver som ligger sig på mine skuldre og som jeg har svært ved at nå på de almindelige dage. Nu håber jeg så bare, at vi er fuldtallige og ingen syge, for så ryger timerne vist ud i det blå.

I går fik jeg lavet nemme madpakker til børnene, men med den appetit de ligger fra landet med, er der vist kun mad til en dag eller to. Men ja, så er det da nemt de dage og madpakken er afvekslende fra de andre.

En god dag af slagsen.

Min kære farmor kunne være blevet 88 år i lørdags. Weekenden min var fyldt med arbejde og gymnastikopvisning, så det var først i dag jeg nåede ned på kirkegården med en lille kurv med blomster. Min farmor elskede stedmoderblomster og jeg husker, at der altid stod flere krukker fyldt udenfor hendes dør dengang hun boede her i byen. Derfor skulle der selvfølgelig også være disse i kurven, selvom jeg godt kan være i tvivl om, det er lidt for tidligt at plante dem ud, men jeg håber at det går.

Måske jeg er lidt mærkelig, men jeg kan egentlig godt lide at færdes på kirkegården. Der falder altid en vis ro over mig, imens jeg bare sidder der og mindes. Mindes de gode dage og glæder mig over, at de begge har det godt, der hvor de er nu. Samtidig savner jeg dem utrolig meget og ville ønske, at jeg kunne have beholdt dem begge her - bare for en stund endnu.

Teenagere.

Jeg er ikke særlig populær hos min ældste i dag. Vi har en aftale om, at de skal gå med hunden en gang om dagen og for det, får de så betalt deres telefonregning. De er ikke specielt gode til at overholde denne aftale, og jeg har mange gange truet med bål og brand og aflivning af den stakkels hund, men det har dog ikke rigtig hjulpet.
I dag faldt konsekvensen. Mobilen måtte afleveres. Det er en hård straf, da den jo er livlinen. Jeg har endnu ikke helt besluttet, hvornår han skal have lov til at have den tilbage, men staffen bliver nok ikke så lang denne første gang. Puha det er noget af en opgave at have teenagere!

Mor - er der ikke flere muffins?

Sådan lød det i telefonen i går eftermiddags, da mindstemanden var hjemvendt fra skole og jeg stadig var på job. Det er ikke alt mit hjemmebag der vækker glæde, men mine kager plejer at gå rent ind, så det er ikke så længe de holder, heller ikke selvom de havner i fryseren.

Om der var flere var svært at svare på, men jeg syntes at kunne huske, at der et eller andet sted lå en banankage som de kunne tage istedet. Den var købt, især hvis der måtte laves glasur.

På fridagen min i dag er der så blevet produceret lidt til fryseren, men det er vist ikke alle der når derned. Der skal jo lige smages til.

Imens er weekenden så småt skudt i gang med hygge og Wii spil. I aften får vi dejligt besøg, så huset har fået en hurtig tur med kost og spand og der er friske blomster i de små vaser.

Hastige skridt.

Efter en gåtur i søndags med manden min, blev vi enige om, at det burde vi gøre noget oftere. Jeg vil gerne ud at gå, men har en tendens til altid at finde en undskyldning for ikke lige at komme afsted, hvis der ikke står en og banker på døren. Nu prøver vi at holde hinanden op på dagens gåtur og indtil videre har det virket. Jeg kommer indimellem til at lokke med på ukendte og lidt lange ture, for når jeg bliver spurgt, er den ikke særlig lang og vupti, inden vi får set os om, har vi alligevel gået de 5 km.

På den igen....

Efter en længere pause på adskillige fronter er jeg på den igen. Foråret melder forhåbentlig snart sin ankomst og jeg glæder mig til energien som følger med. Fik en lille snert af det den anden dag, da solen skinnede og vasketøjet blev hængt på snoren. Jeg havde allerede fra morgenstunden op til flere projekter for min fridag, men som det så tit sker, viser det sig at døgnet kun har 24 timer og jeg må indse, at jeg ikke når halvdelen af de planlagte opgaver. Børnene var dog ikke utilfredse med prioriteringen, da de kom hjem til hjemmebagte boller og kage.

Også på strikkefronten går det bedre. Til september ventes der en lille ny i familien og sådan en lille guldklump skal da have noget af mosters hjemmestrik. Huen er næsten klar. Der mangler kun den lille kant rundt, som får den til at se rigtig fin ud, men da hækleriet ikke er min stærke side, må jeg sætte min lid til, at jeg kan bytte mig til lidt hjælp. Det plejer at virke, hvis jeg disker op med lidt hjemmebag.