Juletræ og varm cacao.

En pludselig indskydelse på vej hjem fra afhentning af børnene fra skole og pludselig holdt vi ved juletræsplantagen og skulle bare lige finde det perfekte træ til vores juleaften. Planen var, at vi ville finde et, betale det og så skulle Peter hente det senere på dagen, da det jo bestemt ikke kunne være i bilen. Det blev til en god lang tur rundt og rundt for at finde træet der var højt nok, ikke for bredt og ikke havde for mange huller og som også syntes at være nogenlunde lige hele vejen rundt. Vi var lige ved at give fortabt, men så var det der. Efter nøje overvejelser gik vi igang med saven og måtte skiftes undervejs til at holde grene og save. Det må have været et syn for guder, men det blev til et par gode grin og en konstatering af, at der nok var en grund til, at vi de andre år havde sørget for, at have Peter med på netop denne slags ture. Endelig gav det efter og vi kunne gå igang med at slæbe det den lange vej tilbage. En ældre herre tog pænt imod os og var behjælpelig med at få det i net, hvilket betød, i hvertfald efter hans overbevisning, at vi sagtens kunne have det i bilen hjem. Det kunne vi så sandelig også, men det betød så, at bagklappen måtte stå på klem hele vejen hjem.

Hjemme igen godt forfrosne stod den på hygge med varm cacao, nybagte boller og julehygge. Ah det var en god eftermiddag. I morgen regner vi med, at Peter tryller den tykke stamme lidt tyndere og får træet sat på fod, så det kan pyntes og gøres klar til den store aften.