Så blev det endelig den dag vi har glædet os til og ventet på. Alt er ved at være på plads. Maden er forberedt, gaver pakket ind og pænt placeret under juletræet som flot er pyntet af hver og en.
Rundt i krogene hygges der og fordrives tid og ventes spændt på hvad aftenen bringer.
Vi skal være vores lille familie i år hjemme. Børnenes bedsteforældre skulle til andre børnebørn så vi bliver kun os 5 og naturligvis også hunden. Det har vi prøvet før og selvom vi gerne vil have gæster juleaften er det også hyggeligt bare at være os.
Om en times tid går turen til kirke. Det er vist kun Nansen og jeg der tager afsted. De andre har altid en undskyldning for hvorfor de ikke skal med, men for mig er det ikke rigtig jul før jeg har været i kirke.
I morgen når alt ræset er overstået og roen faldet over det lille hjem kommer der hyggeligt besøg i huset for at spise rester af mad og slik, drikke et godt glas rødvin og bare være sammen. Det glæder jeg mig også til. Uhm julen er en dejlig tid på året.
mandag den 24. december 2012
søndag den 9. december 2012
Julebag
Alt imens snestormen rasende over det ganske land var der gang i bageriet i det lille hjem. Næsten alle har deltaget på må og få, hvilket har betydet at vi nu har dåserne fyldt med de dejligste julesmåkager. Nu mangler vi bare at få lavet julens konfekt nr. 1 nemlig havregrynskuglerne. Vi havde egentlig lavet en portion men med gæster i huset i går forsvandt de og nu er der ikke andet for end at lave en ny. Heldigvis er de hurtige og nemme så det varer aldrig.
Indimellem bageriet blev der også tid til at være ude i sneen og børnene fik lavet en rigtig fin snemand som nu pynter på terrassen.
Indimellem bageriet blev der også tid til at være ude i sneen og børnene fik lavet en rigtig fin snemand som nu pynter på terrassen.
Vinterbilleder
Nansen har været på tur rundt i haven for at tage billeder at december måneds vintervejr. De er ikke fra i dag men fra ugens løb hvor vejret viste sig fra sin lidt pænere side end i dag. Hun er faktisk ikke så ringe til det og jeg syntes lige i andre skulle have lov at kigge med.
torsdag den 15. november 2012
Flyttemand Olsen
En ekstra fridag dumpede pludselig ned i kurven i dag. Arbejdsdagen i går trak ud og den var nær ved 23 inden jeg kunne tage hjem for at sove, så det var rart ikke at skulle afsted tidligt til morgen.
Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at skulle lave det helt store i dag men et par ture ind på yngstemandens værelse satte ideer i hovedet og da han kom hjem blev han sat ind i sagerne og igang gik vi. Han har igennem længere tid faktisk kun brugt sit værelse til at sove i. Der var forholdsvis fyldt op og meget legetøj stod bare på hylderne og samlede støv. Nu er de sat på loftet og ældste og yngstemand har byttet værelser. Det er blevet rigtig godt og vi mangler nu bare lige at ligge de sidste kræfter i, så det kan blive helt færdigt. Der er ihvertfald en her i huset der er meget tilfreds. Han hygger allerede på det nye værelse og glæder sig til vi kan få tid til at hente ham en ny seng så alt er som det skal være.

mandag den 12. november 2012
Mange jern i ilden.
Denne uge er min tidlige uge. Jeg møder allerede kl. 6.30 for at tage i mod sygemeldinger og i dag var der ikke mindre end 5 af slagsen. Det er nok til at man bliver træt på forhånd men det lykkedes mig dog at komme igennem dagen uden at falde i søvn. Jeg kan da ikke forstå at det er muligt at starte uge efter en skøn weekend med at være træt men det kan det altså. Derfor var jeg også sikker på, at hvis jeg ikke skulle falde fuldstændig i staver når jeg kom hjem måtte jeg igang med noget praktisk. I køleskabet lå en flok overmodne bananer og en bøtte med creme fraiche og inden længe var der nybagte boller og bananmuffins alt imens aftensmaden smuttede på komfuret.
Nu er der givet lidt til højre og venstre og vi har lidt til lageret så længe det varer men skidt pyt for hjemmebag er også bare bedst nyt.
Nu er der givet lidt til højre og venstre og vi har lidt til lageret så længe det varer men skidt pyt for hjemmebag er også bare bedst nyt.
søndag den 11. november 2012
Forvist på den gode måde
Mindste og størstemanden havde lavet alene hjemme planer i går aftes og da vores aftale blev aflyst blev vi nærmest smidt ud fra eget hjem. De havde glædet sig til at være herrer i eget hus så ved aftenstid startede vi bilen op og drog afsted til sommerhuset. Helt alene bare vi to voksne på kærestetur. Det er lidt underligt at føle sig "til overs" men også dejligt at vide, at mine børn hygger sig sammen og gerne vil hinanden.
I sommerlandet var der sort som i en kulkælder. De fleste sommerhusejere har efterhånden lukket ned og der var ingen andre end os i miles omkreds. Sommerhuset var koldt koldt og vi skuttede os imens vi fik tændt op i brændeovnen og varmede os med varme drikke og suppe.
Vi havde en dejlig afslappende aften med god tvtid og strik og snak. Nød bare at være sammen i vores lille hus ved vandet.

fredag den 2. november 2012
Endelig kom hun.
Onsdag morgen fik jeg et opkald. Så er det nu! Fødslen jeg har ventet spændt på at deltage i var gået i gang. Afsted mod sygehuset gik det, men der gik dog en rum tid inden den lille pige var klar til at komme ud. Kl. 19.06 kom hun til verden. En lille fin pige som allerede har fået mange kælenavne men som skal hedde Emma. Hun er så fin og lækker. Duften af baby er helt speciel og jeg bliver øm om hjertet og får næsten lyst til selv at prøve det bare liiiige en gang til. Jeg har dog fået lovning på at låne så jeg tror jeg holder mig til det.
Gaven jeg havde lavet blev taget imod med smil og glæde og jeg er allerede ved at spekulere i, hvad der skal trylles frem til lillepigen når hun engang skal døbes.
Gaven jeg havde lavet blev taget imod med smil og glæde og jeg er allerede ved at spekulere i, hvad der skal trylles frem til lillepigen når hun engang skal døbes.
søndag den 28. oktober 2012
Strik opdatering.
Jeg er stadig i gang med at strikke hjemmefutter. 3 par er helt færdige og godt i brug, 1 par ligger i kurven og mangler lige at blive monteret imens det sidste par er på pindene. Jeg er glad for snart at være færdig da det efterhånden er lidt trivielt at lave det samme igen og igen.
To andre projekter er ude af kurven og givet videre til en glad modtager og ikke mindst en glad mor. Mindste nevø er næsten lige fyldt 3 år og blev faktisk overraskende glad for de bløde pakker. Skønt at give strik i gave når det bliver modtaget med smil og når det bliver brugt indtil det bare ikke kan længere.

lørdag den 20. oktober 2012
Ahhh ferie.
Sidste aften i sommerhuset i denne omgang. Det har været en rigtig dejlig efterårsferie med afslapningen, strik, læsning og familiesamvær. Vi nyder og er sammen i disse omgivelser og sammen lykkes det at finde den ro som indimellem kan være svær at finde frem derhjemme. Ferien har bare været alt for kort efter min mening. Jeg kunne nemt bruge 14 dage mere, men mandag kalder arbejdet igen og inden længe er vi igen igang og har lykkeligt glemt alt om ferien.
Denne sidste dag er blandt andet blevet brugt på at lave årets græskar hoved. Jeg har kun assisteret og kommet med gode råd. Arbejdet er udført af børnene og nok mest Nansen som tålmodigt skar ud og fjernede fyld alt imens yngste mand holdt sig for næsen og syntes at det var ret klamt.

fredag den 5. oktober 2012
Forventning.
Om meget snart kommer der en lille ny til verden. Min kære kusine venter en lille pige og det ser ud til, at det måske bliver mig der får lov til at være med til at bringe hende til verden. Hendes mand som er rejsemontør er blevet kaldt ud af landet, så med mindre hun vælger at føde noget før eller over tiden er det mig der skal med. Det vil jeg rigtig gerne og har allerede varskoet mit arbejde så de ved hvad der er hændt hvis jeg pludselig en dag ikke dukker op. Jeg er spændt og glæder mig på deres vegne, men glæder mig også til igen at blive moster, for den titel har jeg fået lov at have og det er jeg rigtig stolt over.
torsdag den 4. oktober 2012
Nyt legetøj
Jeg har fået nyt legetøj. Eller det vil sige det har hele familien. Vores nye IPad er vældig populær og det er ikke altid nemt at få lov til at "låne" den. Det er første gang jeg blogger på den og jeg er spændt på om det lykkes at få det ud i verden, så dette her er lidt af en test. Spændende at se om det virker.
mandag den 24. september 2012
Strikketøser.
Lige om lidt kommer strikkeklubben på besøg. Der skal strikkes og der skal snakkes. Det er altid så hyggeligt og jeg glæder mig hver gang vi skal ses. Jeg har mange projekter i kurven for tiden. Nogle næsten færdige, andre lidt længere fra og nogle er slet ikke startet op endnu. Jeg har købt garn til at kunne lave hjemmefutter til resten af familien, så det er bare om at komme igang.
Jeg er glad for, at der i aften kommer en ekspert. Jeg har nemlig brug for hjælp til en af de ting jeg endnu ikke kan vise frem her på siden, da det er en gave, som gerne skal være færdig til at give væk her engang i oktober måned.
For at holde blodsukkeret oppe har jeg lavet lidt godt til ganen. En gang banankage og så Moster Susans hjemmelavede romkugler. De er nemme og hurtige at lave og opskriften kan i finde her, hvis nogen skulle få lyst. www.stormendehvideverden.blogspot.dk Samtidig smager så godt.

onsdag den 19. september 2012
Masseproduktion
Jeg er i gang med en masseproduktion. Jeg har lovet hele familien hjemmefutter som skal være i sommerhuset. Jeg fandt på Husflidsmessen i Viborg en ny opskrift som jeg ny har afprøvet. Et stort plus er, at det er rent retstrik, frem og tilbage på pinden. Det lille minus er så, at de til sidst skal syes sammen. Jeg har som prøve strikket et par til mig selv. Nu skal de en tur i vaskemaskinen, hvorefter det bliver spændende at se, hvordan de arter sig. Jeg håber på det bedste. Den øvrige familie har allerede valgt farver og design til lige netop deres par, så jeg bliver ikke lige arbejdsløs lige med det samme. Spørgsmålet er så bare, hvor længe jeg selv kan holde gejsten med at strikke den samme ting igen og igen.
onsdag den 22. august 2012
Yngste mand arbejder i øjeblikket i historie med at lave sit eget stamtræ. Derfor har der i denne uge været lektier til os derhjemme med at finde de nødvendige oplysninger. Jeg må dog sige, at det ikke er en helt nem opgave for en 9 årig at lave et stamtræ i en familie som denne, som engang blev skilt og som i al den tid han kan huske har været fyldt både med en morfar, en farmor og farfar og en bedstemor og bedstefar. Er det så kun blodets bånd der skal høre med og sættes på? Og hvor skal så farmor og bedstefar være henne? Karl ved godt hvordan tingene hænger sammen, men kan indimellem have svært ved at kode sammen, hvem det nu lige var der fik børn sammen i tidernes morgen. Vi har nu valgt at give ham alles data med, så må han tage snakken med hans lærer hvordan hans træ skal se ud. Der bliver vist et par grene eller to mere i den en side end den anden.
fredag den 10. august 2012
Grethes store chokoladekys.
Vi havde på et tidspunkt den fantastiske dagplejemor. Hun lavede blandt andet disse chokoladekys.
3 æggehvider fra store æg - 200 gram sukker - 50 gram hakket chokolade.
Bages midt i ovnen ved 130 grader i ca. 1 time.
3 æggehvider fra store æg - 200 gram sukker - 50 gram hakket chokolade.
Bages midt i ovnen ved 130 grader i ca. 1 time.
tirsdag den 7. august 2012
Ferie Ferie Ferie....
Jeg har min sidste uges sommerferie i denne uge. Vejret er som i de andre uger ikke noget at råbe hurra for, så vi laver det der lige falder os ind og prøver at gøre os klar til at skolen starter igen.
Børnene nyder de lange morgener foran fjernsynet og jeg prøver at sove lidt længere end til 06.30 for når det er ferie nægter jeg at stå tidligt op, også selvom jeg er vågen.
I weekenden skal vi op og fejre Gitzens fødselsdag. Hun har bestilt knapkager og da der lige løb en bestilling ind på en klipning af lille Mads til i morgen skyndte jeg mig lige at få dem bagt. De er gode til bestikkelse, så tiden ikke er så lang når han helst skal sidde stille.

mandag den 6. august 2012
Så må de vises frem.
I lørdags fejrede vi søsters fødselsdag. Det var en rigtig dejlig aften i godt selskab. Jeg var så spændt på at se, om hun blev glad for gaverne jeg havde fundet til hende. Det var en masse uundværligt strikkegadget ligefra små æsker, omgangstællere, magnettavler, men også et lille strikkekit så der var lidt at gå igang med. En af gaverne var dog hjemmeproduceret. Jeg havde været nede og finde de fineste perler og lavet maskemarkører til hende. De var blevet super gode og ja hun blev rigtig glad for det hele.
Hun fik også en taske. Sådan en lille en til at samle alle de små løse dele i. Da jeg fandt den vidste jeg bare, at sådan en måtte jeg også selv eje og den er allerede taget i brug. Tasken er fundet her.

Familietur.
Efter som sommerferien i år ikke bød på rejser sydpå havde vi lovet børnene en tur i Legoland. Billetterne var købt og vi ventede bare på det rette tidspunkt at sætte snuden mod Billund. I går tog vi afsted og eftersom vejret jo har været en smule ustabilt denne sommer, var vi spændte på, om vejrudsigten holdt og der evt. kun skulle komme en smule regn. Det gjorde den. Vi var fantastisk heldige med vejret. Der var dejlig solskin hele dagen og regnen kom først i bilen på vej hjem. Der var en rigtig dejlig dag. Alle hyggede sig på på kryds og tværs. Der blev kørt i karuseller og rutchebaner. Der blev taget kørekort og gravet guld. Der blev kigget og snakket. Alt i alt en rigtig vellykket dag for store og små. Det er bestemt ikke sidste gang vi tager afsted på sådan en tur. Næste gang bliver det nok Fårup eller Djurs sommerland? Hvem ved?
torsdag den 2. august 2012
Den virker!
Længe har jeg ledt efter den og endelig fandt jeg den. Familiens opgavetavle. Jeg har mange gange indført forskellige systemer for uddelegering af opgaver og udbetaling af lommepenge her i hjemmet, men har indtil nu ikke fundet noget der har virket efter hensigten. Denne her tavle ser til gengæld ud til at virke. Det skal så lige siges, at vi ikke har haft den så længe og der endnu er sommerferie og god tid til at lave huslige pligter, men jeg må sige, at det er en fornøjelse at komme hjem fra arbejde til et hus der er rent og pænt. Hvor skraldespanden og opvaskemaskinen er tømt, gulvet støvsuget og græsset slået. Det eneste der ikke er ordnet er vasketøjet og det er helt ok. Et enkelt sted sidder der dog ikke mange smileys. Det er ved "gåtur med Laban". Han er ikke videre populær, men jeg må da indrømme, at jeg også hellere går en dejlig tur med hunden end med støvsugeren, så jeg tager gerne den opgave på mig.
Nu er jeg så bare spændt på at se, om virkningen varer ved efter de første 14 dage. Jeg håber.
Nu er jeg så bare spændt på at se, om virkningen varer ved efter de første 14 dage. Jeg håber.
lørdag den 28. juli 2012
Overraskelser.
Min kære lillesøster har fødselsdag i morgen og på lørdag har hun inviteret en flok tøser til fødselsdagsfest. Jeg har nu gaverne på plads og glæder mig som et lille barn til at give hende dem. Hvad jeg har fundet på kan jeg ikke vise her, da jeg ved, at hun har det med at læse med på min blog, så det må i have til gode.
torsdag den 26. juli 2012
Sol og sommer.
Straks som jeg startede på arbejde igen efter 14 dages ferie kom sommeren til Danmark. Måske er det kun for en kort bemærkning, så vi nyder hver en solstråle og jeg skynder mig hjem fra arbejde for at få benene op og bare nyde det gode vejr. Børnene og Peter har stadig ferie. Der bliver lavet lidt indimellem, men mest af alt holder de vist bare varmefri.
Jeg har fået lavet min vest færdig. Den er blevet fin, men måske lige i det mindste. Den måtte godt have været en smule længere, men nu ser jeg hvad der sker når den først bliver gået til. Jeg lader den lige ligge lidt til lidt koldere dage og nyder at det ikke er nu der er brug for varme trøjer.
søndag den 15. juli 2012
Oldemors slumretæppe.
I tantes sommerhus fandt vi et strikket tæppe. Pænt vil jeg ikke ligefrem sige at det er, men det er stort og dejlig varmt. Vi tog det til os og blev enige om, at det kunne da være en ide for at få brugt alle de rester der ligger og gemmer sig i kurvene rundt i hjørnerne. Karl har talt. Der er 88 firkanter, så det er jo ikke lige noget man laver på en aften.
Nu er tæppet havnet her i hjemmet. Det viste sig at det var et Oldemor havde strikket da hun stadig kunne og tante syntes at vi skulle tage det med hjem. Tæppet er stadig ikke pænt men har pludselig fået en helt anden betydning og jeg savner lidt hver gang jeg trækker det omkring mig og mindes flittige hænder.

Søde børn.
I dag er det 14 år siden jeg blev gift med manden i mit liv. Vi er ikke selv gode til at huske og fejre denne dag, men efter en dag godt brugte efter havearbejde med hækklipning blev vi overrasket af børnene. De havde bagt en lækker kage, pyntet den og lavet det fineste kort og skrevet de sødeste ord. De er fantastiske mine børn.
lørdag den 14. juli 2012
Jeg får snart mit helt eget.......
Vi har længe snakket om det og nu er drømmen blevet til virkelighed. Vi får vores helt eget sommerhus i Øster Hurup, ikke langt fra, hvor vi netop har holdt vores ferie. Vi ville selvfølgelig helst have været i vores eget, men kunne først overtage det senere, så i denne uge er det kun blevet til et kig eller to og tanker om, hvordan vi vil gøre det til vores helt eget. Jeg glæder mig. Til ferier med familie og venner. Til lange strikkeweekender med tøserne og til bare at være sammen hjemmefra. Det giver god energi og samvær på en helt anden måde.
Det første billede der skal være med til at pryde huset er allerede i hus. Mathias´søde kæreste har malet et familieportræt til os og det billede er jeg bare så glad for. Det er så sjovt og flot og jeg glæder mig til at finde det helt rette sted hvor det skal hænge.
Familieferie.
En uges ferie er nu slut og vi er hjemme igen efter en dejlig uge i tantes sommerhus i Øster Hurup. Selvom den danske sommer ikke viste sig fra sin bedste side, nåede vi da at se solen et par dage, hvor der blev badet til den store guldmedalje, og jeg på et tidspunkt måtte tjekke om børnene havde fået svømmehud mellem tæerne. Tante havde stillet pool op ved sommerhuset. Den var populær, men det lykkedes da også at komme på stranden og komme i vandet. Nansen var mest vovet, imens Karl foretrak at bygge sandstadion sammen med far. Laban derimod var vild med vandet fra starten og var i vandet så snart han kunne se sit snit til det.
Selvom vejret var ustadigt og der ikke altid var til at være udendørs blev det hygget sammen inden døre. Det var dejligt at se, hvor meget glæde mine børn har af hinanden når det nu skal være. De er gode sammen og finder meget hurtigt på aktiviteter.
onsdag den 4. juli 2012
Tur til Madum Sø.
Ikke langt herfra, inde i skoven ligger den fantastiske badesø. Vandet er klart og bunden er fyldt med sand, så her er det en fornøjelse at få en dukkert. Vi var i dag en tur derude efter jeg fik fri fra arbejde. Vejret viste sig fra sin bedste side, så det var med at komme afsted. Temperaturen på vandet var dog ikke noget at råbe hurra for endnu. Det var koldt. Vi kom dog i og under, men det blev en kort badetur. Nu håber vi bare at sommeren varer ved et stykke tid endnu, så vandet kan blive varmet op og vi senere kan nyde en længere tur i vandet.
søndag den 24. juni 2012
Vest på.
På festivalen i Silkeborg købte jeg ind til at strikke en dejlig varm vest. Den er nu godt på vej og jeg glæder mig til at se om resultatet bliver så godt som jeg håber på. Jeg har valgt at strikke den i den dejligste røde farve. Garnet er fra Island og hedder Lettlopi. Opskrift og garn er købt hos Hønsestrik.
Endelig 9 år.
I fredags fyldte yngstemanden 9 år. Det var en dag han havde ventet med længsel og som han havde set frem til med stor spænding. Til trods for at han ikke fik lov til at holde fri fra skole og istedet måtte drage afsted med flødeboller til hele klassen blev det en dejlig lang dag. Efter skole kom 2 kammerater med hjem. Det var egentlig meningen, at eftermiddagen skulle bruges i minizoo, men vejrguderne viste sig ikke fra den bedste side, så fødselsdagen blev fejret herhjemme. Trods regn blev der ivrigt spillet fodbold i haven det meste af dagen og det var et par trætte børn der blev hentet hjem sidst på aftenen.
Vi havde nu tyvstartet med at holde hans fødselsdag, da vi for kort tid siden igen i år valgte, at slå hans fødselsdag sammen med hans to fætre som også fylder år her i juni måned. I år blev fødselsdagen fejret i Skagen og alle 3 drenge havde en dejlig dag. Der blev spist dejlig mad og kage og indimellem måltiderne blev der spillet fodbold på grunden ved siden af.
mandag den 18. juni 2012
Grib garnet....
Grib garnet..... og bliv grebet. Det var lige netop, hvad jeg blev. Blev grebet af stemningen og inspirationen da jeg fra torsdag til lørdag var i strikkemekka. Silkeborg var rammen om årets strikkefestival og vi var med fra første dag. 2 workshops blev det til. Jeg fik lært at strikke Magic Loop og fik fornøjelsen at snuse til frihåndsbroderi på strik. Jeg synes godt om at lære nye teknikker, men må indrømme, at jeg nok mest af alt nyder bare at suge til mig, se og mærke på garn og strikkede modeller. Udtænke nye planer og få handlet lidt ind til mig selv, men også købe lækkert garn der med tiden skal blive til gaver til nær og fjern,
Jeg er blevet ramt af festivalfeber og glæder mig allerede til næste gang der dukker noget op. Så pakker vi kurvene og drager afsted igen. For at lære nyt, for at få inspiration, men nok mest af alt for at hygge med mennesker der giver fantastisk energi og gode grin.
Abonner på:
Opslag (Atom)