Sidste aften i sommerhuset i denne omgang. Det har været en rigtig dejlig efterårsferie med afslapningen, strik, læsning og familiesamvær. Vi nyder og er sammen i disse omgivelser og sammen lykkes det at finde den ro som indimellem kan være svær at finde frem derhjemme. Ferien har bare været alt for kort efter min mening. Jeg kunne nemt bruge 14 dage mere, men mandag kalder arbejdet igen og inden længe er vi igen igang og har lykkeligt glemt alt om ferien.
Denne sidste dag er blandt andet blevet brugt på at lave årets græskar hoved. Jeg har kun assisteret og kommet med gode råd. Arbejdet er udført af børnene og nok mest Nansen som tålmodigt skar ud og fjernede fyld alt imens yngste mand holdt sig for næsen og syntes at det var ret klamt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar