torsdag den 2. august 2012

Den virker!

Længe har jeg ledt efter den og endelig fandt jeg den. Familiens opgavetavle. Jeg har mange gange indført forskellige systemer for uddelegering af opgaver og udbetaling af lommepenge her i hjemmet, men har indtil nu ikke fundet noget der har virket efter hensigten. Denne her tavle ser til gengæld ud til at virke. Det skal så lige siges, at vi ikke har haft den så længe og der endnu er sommerferie og god tid til at lave huslige pligter, men jeg må sige, at det er en fornøjelse at komme hjem fra arbejde til et hus der er rent og pænt. Hvor skraldespanden og opvaskemaskinen er tømt, gulvet støvsuget og græsset slået. Det eneste der ikke er ordnet er vasketøjet og det er helt ok. Et enkelt sted sidder der dog ikke mange smileys. Det er ved "gåtur med Laban". Han er ikke videre populær, men jeg må da indrømme, at jeg også hellere går en dejlig tur med hunden end med støvsugeren, så jeg tager gerne den opgave på mig.
Nu er jeg så bare spændt på at se, om virkningen varer ved efter de første 14 dage. Jeg håber.

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Det kunne være rart hvis man fik oplyst hvor den kan skaffes ???