fredag den 21. marts 2008

Klar til den store dag.










Den første af forårets mange fester er ved at nærme sig og vi er så småt ved at være klar. Et par stykker er blevet klippet, gaverne er købt/lavet og ligger nu pænt pakket ind på bordet sammen med det hjemmelavede kort. Nana fik til sin dåbsdag en ramme med data og avisudklip. Den har jeg siden lavet nogle stykker og jeg har da også fået lavet en til min nye lille niece Josefine.




Børnene hygger sig med at have påskeferie og leger på kryds og tværs med hinanden og med kammerater udefra.
De hjemmestrikkede hjemmesko er blevet vældig populære og bliver strikket både til hjemme men også til skole og børnehave. Der er ved at komme op til flere bestillinger, men heldigvis ikke med nogen deadline, da det efterhånden bliver lidt trivielt og der må gerne komme noget andet på pinden af og til.

På skolen er vi kommet godt igang med vores første tema og det er en lidt hård proces at komme igang med. Gruppearbejde er fedt når det går godt, men det er også enormt svært altid at skal blive enige med 3 andre om lige præcis hvad der skal skrives. Nu er der ferie og tiden skal bruges på at læse lidt op på det der mangler for at komme videre. Jeg er så heldig at få en ekstra dag hjemme efter påske, da flere af de andre skal have engelsk. Det giver en studiedag som jeg regner med skal bruges på en af de to refleksioner som skal afleveres her først i april.

Ingen kommentarer: