Strikkekurven er ikke tom, men den er blevet en del lettere her på det sidste. Hele 2 projekter er af pindene, monteret, skyllet op og taget i brug. Peasy som er let og luftig har allerede været godt i brug, hvorimod Ella kun har været på en enkelt tur ud i det blå. Jeg er lidt i tvivl om pasformen, men den skal helt sikkert have en chance. Begge skal med når jeg om kort tid drager afsted til Fanø på strikkefestival. Afsted for at snuse, mærke, strikke og ikke mindst snakke. Ihhh hvor jeg glæder mig.
mandag den 16. september 2013
mandag den 9. september 2013
Nye færdigheder udvikles.
En dejlig weekend i det bedste selskab har stået i det kreative hjørne. Mit gamle hakkebræt af en symaskine blev fundet frem fra gemmerne, støvet af og startet op. Jeg fik med kyndig vejledning skabt de fineste ting. En toilettaske til mig selv, en lille taske til mindstemandens golftilbehør og en nøglesnor og mobiltaske til Nansen.
Jeg har haft min symaskine i mange år, men den er bestemt ikke slidt op. Jeg har syet en del gardiner igennem tiden og troede da også på et tidspunkt at jeg skulle forsyne mine børn med hjemmesyet tøj, men det var ligesom det aldrig rigtig blev til noget. Nu er den sat til side, men ikke længere væk end den hurtigt kan findes frem igen. Jeg mangler en del for rigtigt at komme igang på egen hånd og jeg mangler plads til opbevaring, så inden længe skal jeg afsted for at handle ind til et basislager og finde en kasse eller to til opbevaring. Jeg tripper rundt. Lidt utålmodig for ville allerhelst have været afsted igår.

søndag den 25. august 2013
Nydningen.
Jeg synes indimellem hverdagen godt kan trække lidt tænder ud. Der er knald på og vi kæmper mod tiden for at nå alt det der nu engang skal nåes. Derfor er det fantastisk når en weekend som denne dumper ned i kurven. En weekend som er blevet brugt på familietid i sommerhuset. Der er blevet hygget og der er blevet snakket og grint. Der har været tændt op i bålet, der er blevet fanget krabber, der er set krondyr og der er blevet gået gode ture langs stranden med fødderne i det kolde vand.
Jeg har også nået at strikke, men ikke nået helt så langt som jeg gerne ville. Ella er nu godt på vej men har også været på og af pindene en del gange. Viklemaskerne drillede i starten, men dem er der så nogenlunde styr på nu. Dog havde jeg ikke været opmærksom nok på opskriften og opdagede fejl som betød endnu engang trævlen op. Irriterende men nu tror jeg det kører og jeg er sikker på at den bliver god.
mandag den 5. august 2013
Kreativ indskydelse.
Længe er der blevet diskuteret i det lille hjem. Sommerhuset skulle have et navn og efter mange gode bud er der nu kommet et endeligt på bordet. Da det har været nærmest umuligt at finde et skilt, som både passer i stil og som kan købes for penge, er vi gået igang med at fremstille et selv. Manden min valgte, efter min mening den nemmeste opgave, nemlig at save brættet til og rulle det over med en gang hvid maling.
I dag har jeg så siddet og regnet, tegnet og malet op. Resultatet er vist blevet meget fint og jeg trøster mig med, at det jo ikke er et skilt der bliver set tæt på, med mindre dem der går forbi er meget nærsynede.

søndag den 4. august 2013
Endelig.
Jeg har længe ledt både her og der efter et skab til stuen i mit sommerhus. Mit køkken er ikke verdens største og jeg mangler lige lidt mere plads til opbevaring. Da der var en del krav til størrelsen på skabet har det ikke været den nemmeste opgave, men i dag var jeg heldig at finde et, hvor der var plads uden at det blev for stort og for dominerende. Det blev indkøbt og nu er det, takket været min kære mand samlet, og taget i brug. Jeg er glad og glæder mig allerede til næste weekend, hvor jeg kan tage det i brug for alvor, da vi skal fejre fødselsdag for søde Regitze i sommerhuset.
lørdag den 3. august 2013
Tilbageblik
På sommerens måske varmeste dag lakker min ferie mod enden. 14 dages sammenhængende ferie sammen med mand og børn er nu ved at være forbi og et tilbageblik minder om en dejlig ferie.
Vejret har vist sig fra sin bedste side og vores lille hus ved vandet har været rammen omkring en ferie fyldt med gode mennesker, festligheder, udflugter og afslapning.
Vejret har vist sig fra sin bedste side og vores lille hus ved vandet har været rammen omkring en ferie fyldt med gode mennesker, festligheder, udflugter og afslapning.
tirsdag den 9. juli 2013
Smagen af sommer.
Det kan godt være at jeg ikke har ferie, men dagen i dag har alligevel haft en lille snert af ferie og frihed. Tidligt fri fra arbejde gjorde plads til fornøjelser og vi endte med at pakke bilen med spand og skål for at drage ud i sommerlandet på jagt efter jordbær vi selv kunne få lov til at plukke. Uhmmmmm det var de lækreste røde, søde bær vi fandt frem til og som nu står bare og venter på at blive spist. Nogle vil have dem med mælk og fløde imens andre vil prøve dem med et dyp af chokolade. Måske det lige var overdrevet at der skulle aftensmad på bordet, for vi kunne vist godt have spist os mætte bare i jordbær.
søndag den 7. juli 2013
Nye projekter.
Til september er vi en hel flok piger der skal til Fanø på Strikkefestival. Det bliver en spændende oplevelse med masser af inspiration, strik og god snak. Til den weekend skal jeg have produceret noget nyt strik som skal vises frem, noget blærestrik som tante Fie plejer at sige. Jeg er glad for at strikke, men ikke verdens hurtigste og det skal heller ikke være alt for avanceret, så giver jeg gerne op på forhånd.
I fredags var vi på garnhamstring hos Garnudsalg i Gug. Jeg skulle bare lige have garn til en sort og meget anvendelig cardigan, men endte alligevel ud med at have købt ind til ikke mindre end 3 nye projekter. Jeg er allerede igang med at strikke en vest i det lækreste lilla garn, en gørdetselv gave jeg fik til jul, så nu har jeg ikke mindre en 4 ting at gå igang med. Ej hvor bliver det svært at vælge.

Kreativ opdatering.
En del projekter er blevet færdiggjort.
Det halve kongerige blev en anelse kedsommeligt til sidst med alle de spidser og blev flere gange gemt lidt væk i kurven, så det måtte have en del opmærksomhed kort tid for det skulle gives væk. Det blev færdigt til tiden og resultatet blev rigtig flot. Jeg havde glædet mig til at give det til en "faster" der havde inviteret til hendes 60 års fødselsdag. Hun blev rigtig glad og mange var lige forbi for at mærke og beundre. Sikke mange roser man kan modtage sådan en dag.

Søsters lille pige har fået sit navn. Hannah Elisabeth Storm blev hun døbt og gaver til denne særlige dag blev produceret. Dåbsrammen med avisudklip, en lille legeklods og en strikket sæt med en ferskenhue og trøje med sjove knapper. Jeg er vild med at give gaver, men bliver rigtig glad indeni når gaver jeg selv har brugt tid og energi på at fremstille bliver taget imod med oprigtig glæde.
onsdag den 5. juni 2013
Midtugefridag
Batterierne er nu ladet op til at klare de sidste to dage inden det er weekend. En fridag sneg sig ind i min kalender og sommerhuset har i dag været rammen for afslapning, hygge og godt selskab. Vejret har vist sig fra sin bedste side, og det var ikke med vores gode vilje, at vi forlod matriklen sidst på eftermiddagen. Heldigvis er det snart fredag, så det med at pakke ud kan vist næsten ikke betale sig, for lige om lidt stikker vi af igen. Og hvor jeg glæder mig.
søndag den 26. maj 2013
Flittige hænder
Fantastisk at sidde med benene oppe på terrassen uden dårlig samvittighed. Haven er nu ryddet for ukrudt og ser både pæn og indbydende ud. Det tog det meste af dagen i går, hvor der blev kæmpet med græsslåmaskine, hakkejern og rive. I dag er kroppen træt og mærket efter kampen. Måske også trætheden skyldes en blanding af havearbejde og en aften i festlig selskab med dejlig mad og god vin.
mandag den 20. maj 2013
Stemningsbilleder fra en dejlig dag.
Dagen i dag er blevet brugt i godt selskab hos familien i Skagen. Imens mændene valgte at bruge deres eftermiddag på cykelryg tog vi andre børnene med til Gl. Skagen for at få en is.
søndag den 19. maj 2013
Fuld flor.
Mine have ligner noget der er løgn. Selvom græsset er blevet slået i dag er resten vildnis og mælkebøtterne trives som de aldrig har gjort det før. Jeg må erkende at det ikke er nemt at passe to huse samtidig og lige for tiden er det sommerhuset der har første prioritet. Så snart vi ser vores snit til det stikker vi af ud til fred og ro, men det hævner sig lige for tiden, hvor alt ser ud til at vokse så stærkt at det burde kunne ses hvis man stod stille og kiggede på.
Enkelte planter er kommet i blomst og pyntet flot mellem ukrudt. Men hva' pokker. Havearbejde om sommeren er vel lidt som oprydning og vasketøj. Så snart man er færdig kan man begynde forfra, så jeg besinder mig og tænker at jeg jo nok når det på et eller andet tidspunkt.
Til gengæld går det fint fremad med mit halve kongerige. Jeg har nået 30 spidser og er nu næsten halvvejs. Det er ikke så sjovt længere og jeg har allerede lavet en enkelt afviger, men ved at det hævner sig. Det er bare om at komme igang, så det kan blive færdigt.
lørdag den 18. maj 2013
Sikke en dejlig dag.
Dagen i dag er blevet brugt helt ud på kun gode oplevelser. Der har været det mest fantastiske vejr lige fra morgenstunden og alle var tidligt oppe for at få så meget som muligt ud af dagen.
Det blev til en tur på Vildmosecentret med to drenge der var meget begejstrede for hvad de så. Et oplevelsescenter med både levende og udstoppede dyr, udsigstårn, vildsvin og en fantastisk naturlegeplads. Vi har købt sæsonkort og kommer helt klart igen. Ikke mindst fordi vi i dag ikke nåede turen med tørvetoget, så det har vi til gode til en anden god gang.
Årets første krabber blev også fanget i dag. Vi var ellers lige ved at give op, de gemte sig nemlig godt, men vi fik bid og fik fanget hele 6 af slagsen. Det er en sjov og billig fornøjelse, selvom jeg stadig ikke er helt vild dyret.
Dagen blev afsluttet med en dejlig tur til stranden. Skoene blev smidt og mindstemanden var så langt ude i vandet at han da måtte hjem og have tørt tøj på bagefter. Jeg er sikker på at hvis han havde fået lov, var han hoppet helt under.
Nu er vi alle godt matte af sol og dejlige oplevelser. Skal bare bruge aftenen godt placeret i sofaen med strikketøjet indenfor rækkevidde og familien tæt på. Det har bare været en dejlig dag.
fredag den 17. maj 2013
Jørgen og Jørgen
Når den ældste er på arbejde og den mellemste er med pigekoret til Vokal Festival må man jo på lånemarkedet og lånet et ekstra barn. Vi har fået lov at låne en god kammerat til mindstemanden med i sommerhus. De er begge bidt af en gal jæger. Ser Nak og Æd, går konstant rundt i camouflage tøj og skyder efter alt hvad de får øje på, dog kun med legetøjsgevær. De hygger sig i hinandens selskab og det er hyggeligt at være med på sidelinjen.
I morgen går turen til Vildmosecentret for at se på vildsvin. Det er starten på en dejlig weekend som kun lige er begyndt. Vi nyder og hygger i hinandens selskab.
søndag den 12. maj 2013
Godt på vej.
Jeg er kommet godt igang med mit halve kongerige, som midt i juni skal foræres væk i gave til en fantastisk kvinde. Hun er en af de der survivors som trods modgang i livet stadig formår at finde lysten til livet. Hun er ikke sådan rigtig familie, men alligevel lidt. Hun fortjener noget lækkert strik og jeg glæder mig til at forære hende det.
Selvom anden etape startede med en del frustrationer over bare ikke at kunne knække opskrift og medfølgende diagram lykkedes det med hjælp fra min strikkehotline at komme videre og er nu godt halvvejs. Det tyder på at blive godt. Farven en flot og meget anvendelig. Jeg er sikker på at det nok skal falde i god jord.
Morsdag.
Jeg har fået de fineste gaver i dag det er morsdag. Blomster fra hele flokken, kæmpe æske med chokolade fra Mathisen ( som der er flere i husstanden der håber er en deleæske) og den fineste flaske fra mindstemanden som han har lavet i skolen med teksten: Jeg elsker min mor! Hvor heldig har jeg lige lov til at være. Jeg bliver helt varm indeni.
onsdag den 8. maj 2013
Starten på en dejlig weekend.
Er godt landet i sommerhuset sammen med hunden som nu ligger sammenkrøllet i et hjørne i sofaen efter en dejlig men våd tur til stranden. Der er tændt op i brændeovnen, pakket ud, handlet ind og forberedt mad til gæsterne ankommer i morgen. Fire skønne mennesker kommer til frokost. Det ene par har vi ikke set længe så det bliver så hyggeligt. Jeg havde håbet på sol og sommer, men vejrudsigten lover regn og tunge skyer så istedet for at dække op på terrassen må vi krybe sammen indendørs.
tirsdag den 7. maj 2013
Stilhed.
Her er der stille. Ingen er hjemme ud over mig og hunden. Jeg har nu ordnet dagens opgaver og gået en skøn tur med hunden, så nu er det vist bare at vente til huset igen fyldes af stemmer. Så skal der lige laves lektier og bades børn inden jeg kan finde strikketøj frem og lade mig falde ned i sofaen.
En arbejdsdag tilbage så er det weekend. En dejlig lang en af slagsen der skal nydes i godt selskab i sommerhuset med naboer, gode venner, familie og børn. Men også en weekend der skal bruges på Uldfestival, hvor 2 tøser på tur skal ud for at hente inspiration. Vi har snakket om det før, men er aldrig kommet afsted, men nu skal vi og hvor jeg glæder mig. Allerede i morgen stikker jeg afsted for lige at lande godt inden de første gæster kommer på besøg.

søndag den 5. maj 2013
Lille ny niece.
Lettere omtumlet efter en sjov og hyggelig 40 års pigefødselsdag blev jeg hurtig vågen her til morgen med nyheden om at jeg igen var blevet moster. Denne gang til en lille pige som nu bliver lillesøster til 3 større brødre. Mit strikkeprojekt var næsten færdig til at give væk i barselsgave men manglede lige et par finesser. Der skulle lige lidt farver på i form af knapper og heldigvis havde byen åben i dag. Dog havde de 2 butikker der forhandler knapper lukket og gode råd var dyre. En fin lyserød bodystocking blev i stedet indkøbt sammen med lidt guf til brødrene og jeg hastede hjem med det håb om at finde et antal knapper i gemmerne der kunne bruges. Det lykkedes og efter lige at have pakket ind og smidt en kage i ovnen var vi klar til at komme afsted.
En fin lille pige lå glad og tilfreds ved mors bryst da vi ankom. Kun nogle timer gammel men allerede fundet sig godt til rette i sit nye hjem. Endnu et af livets vidundere.
En fin lille pige lå glad og tilfreds ved mors bryst da vi ankom. Kun nogle timer gammel men allerede fundet sig godt til rette i sit nye hjem. Endnu et af livets vidundere.
Abonner på:
Opslag (Atom)