Lettere omtumlet efter en sjov og hyggelig 40 års pigefødselsdag blev jeg hurtig vågen her til morgen med nyheden om at jeg igen var blevet moster. Denne gang til en lille pige som nu bliver lillesøster til 3 større brødre. Mit strikkeprojekt var næsten færdig til at give væk i barselsgave men manglede lige et par finesser. Der skulle lige lidt farver på i form af knapper og heldigvis havde byen åben i dag. Dog havde de 2 butikker der forhandler knapper lukket og gode råd var dyre. En fin lyserød bodystocking blev i stedet indkøbt sammen med lidt guf til brødrene og jeg hastede hjem med det håb om at finde et antal knapper i gemmerne der kunne bruges. Det lykkedes og efter lige at have pakket ind og smidt en kage i ovnen var vi klar til at komme afsted.
En fin lille pige lå glad og tilfreds ved mors bryst da vi ankom. Kun nogle timer gammel men allerede fundet sig godt til rette i sit nye hjem. Endnu et af livets vidundere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar