Her er der stille. Ingen er hjemme ud over mig og hunden. Jeg har nu ordnet dagens opgaver og gået en skøn tur med hunden, så nu er det vist bare at vente til huset igen fyldes af stemmer. Så skal der lige laves lektier og bades børn inden jeg kan finde strikketøj frem og lade mig falde ned i sofaen.
En arbejdsdag tilbage så er det weekend. En dejlig lang en af slagsen der skal nydes i godt selskab i sommerhuset med naboer, gode venner, familie og børn. Men også en weekend der skal bruges på Uldfestival, hvor 2 tøser på tur skal ud for at hente inspiration. Vi har snakket om det før, men er aldrig kommet afsted, men nu skal vi og hvor jeg glæder mig. Allerede i morgen stikker jeg afsted for lige at lande godt inden de første gæster kommer på besøg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar