Mindstemanden er taget med skolen på lejrtur og huset virker pludselig så stille. Han var så klar i går og tog del i pakningenmed stor iver. Kufferten med hjul på blev fundet frem fra gemmerne og pakket med regntøj, gummistøvler, skiftetøj, fodboldkort og sovebamse. Alligevel virkede det til morgen som om han var en smule trykket ved situationen og holdt godt fast i mig da vi sagde farvel. Jeg skulle ikke med op og aflevere ham, og det var nok godtnok, for jeg selv kunne mærke savnet trænge sig på allerede inden han var ude af huset.
Nu glæder vi os bare til at det bliver fredag, hvor han kommer hjem igen. Jeg tror og håber p,å at han hygger sig sammen med sine venner og får en dejlig oplevelse, men jeg har det nu bedst når jeg har ham indenfor mine fire vægge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar