Så gik den weekend.

En ny uge er begyndt og inden vi får set os om er også den forsvundet. Jeg synes simpelhen tiden går så stærkt lige nu at jeg har svært ved at følge med.

Nana fyldte 9 år i lørdags og hun blev fejret med alt hvad der til hører. Nu mangler vi kun en 3-4 fødselsdage før vi så snart begynder forfra med at fejre næste barn på listen.

På skolen skrider det fremad og vi fik arbejdet godt igennem i dag. Nu mangler vi en konklusion og perspektivering, og så skulle den være i orden. Om den så er det, må vi vente med til torsdag eller fredag, hvor der er fremlæggelse og tilbagemelding. Det er altid spændende om de kan acceptere det vi har lavet.

Vi har arbejdet med apopleksi. En mand som får en hjerneblødning. I dag ringede min kusine og fortalte, at min farmor vist nok havde fået en hjerneblødning. Nærmere besked ville vi få imorgen efter hun havde været i scanner. Hun havde det umiddelbart godt, ja så godt, at hun da sagtens kunne kommentere på min tantes bluse, for sådan en ville hun da vel sagtens også gerne have. Så enten var det en lille hjerneblødning som ikke havde gjort voldsom skade eller også må det have været en lille blodprop som er passeret. Underligt når jeg nu sidder og arbejder lige netop med det emne på skole.

Mit strikketøj eller nærmere sagt mit 3. prinsessetæppe skal snart til at være færdigt, og da jeg skal have hjælp af min frelsende engel til montering har jeg været ved at regne på, hvor mange spidser jeg skal strikke om dagen for at jeg kan nå. Ca. 5 om dagen i gennemsnit, men så er det også vigtigt at jeg får dem lavet så jeg ikke pludselig er voldsomt bagud. Så det er bare om at kritte skoene og komme igang.