Godtnok er det nogle dage siden, men tiden løber indimellem fra mig og nu er det tid at indhente lidt af det forsømte.
Karl ville i weekenden nærmere søndag morgen enormt gerne lave havregrynskugler, så frem med røremaskinen og igang kom vi. Jeg trillede og bagefter rullede han dem i sukker. Det var en vældig succes og selvom det kun plejer at høre julen til med disse kugler, smager de nu også meget godt her i foråret.
I sidste uge købte jeg noget som mindede mig meget om mine børnefødselsdage. En pumpe kande som jeg husker mere praktisk end den i virkeligheden er, men jeg skulle bare eje den. Jeg mener også den må være praktisk til sommer med saftevand ude på terassen.
I skolen arbejder vi i øjeblikket med apopleksi, det vil sige en mand som er ramt af en hjerneblødning. I den forbindelse havde vi i går besøg af en tidligere overlæge som selv for 6 år siden blev ramt af en apopleksi, men som nu er kommet et stort skridt i retningen af rehabilitering. Han fortalte om en film der netop nu er kommet i biografen. En film om en fransk modeskaber som blev ramt af en sygdom som lammer hele kroppen, så det eneste han kunne var at blinke. Den hedder Dykkerklokken og sommerfuglen og den er vi nogle stykker som skal se næste onsdag. Det glæder jeg mig rigtig meget til, jeg tror den er rigtig god.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar