Fantastisk film

Dykkerklokken og sommerfuglen er en fantastisk og vanvittig gribende film som helt klart er værd at se.

Redaktøren fra Elle Jean-Dominique Bauby bliver ramt af locked-in syndrom hvilket lammer hele hans krop og efterlader ham i en tilstand hvor hjernen fungerer optimalt, men han kun er i stand til at kommunikere ved at blinke med det ene øje.

Filmen er på fransk og både sproget, landskabet og køreturen igennem Paris ønsker at jeg selv var der og længes allerede til sommer, hvor turen igen går til Frankrig.

Filmen varer 2 timer og fanger allerede fra starten. Tårerne triller ned af kinderne igennem hele filmen, samtidig med at der også er plads til et smil og en lille latter. Det er en film der helt klart giver stof til eftertanke.

Så blev det igen mandag

Så gik endnu en weekend i fødselsdagens tegn. Nu er vi også snart færdige med at fejre Nana, det vil sige jeg mangler lige en børnefødselsdag når der engang kan blive tid, men så skulle vi også være ovre det indtil vi begynder forfra med Karl.


Lørdag blev også brugt til at besøge min gamle arbejdsplads. Det var hyggeligt igen at gense en del af de arbejdskollegaer som i en lang periode var en stor og vigtig del af mit liv.


I morgen har jeg studiedag som helst skulle bruges på studierne, men som så mange andre "fridage" er dagen allerede booket godt op. Mathias skal til specialtandlæge, da han muligvis skal have bøjle på. Det er han ikke videre begejstret for, men vi må jo se hvad de finder på.


Jeg har endelig fået styr på hvor jeg skal hen i min første praktik, så jeg har aftalt med afdelingen at jeg gerne vil kigge forbi i morgen og hilse på. Det bliver spændende at se og møde mine nye kollegaer, ja det vil sige dem der er på arbejde lige i øjeblikket. Mange strejker, så nu må jeg se hvordan det går.

Så gik den weekend.

En ny uge er begyndt og inden vi får set os om er også den forsvundet. Jeg synes simpelhen tiden går så stærkt lige nu at jeg har svært ved at følge med.

Nana fyldte 9 år i lørdags og hun blev fejret med alt hvad der til hører. Nu mangler vi kun en 3-4 fødselsdage før vi så snart begynder forfra med at fejre næste barn på listen.

På skolen skrider det fremad og vi fik arbejdet godt igennem i dag. Nu mangler vi en konklusion og perspektivering, og så skulle den være i orden. Om den så er det, må vi vente med til torsdag eller fredag, hvor der er fremlæggelse og tilbagemelding. Det er altid spændende om de kan acceptere det vi har lavet.

Vi har arbejdet med apopleksi. En mand som får en hjerneblødning. I dag ringede min kusine og fortalte, at min farmor vist nok havde fået en hjerneblødning. Nærmere besked ville vi få imorgen efter hun havde været i scanner. Hun havde det umiddelbart godt, ja så godt, at hun da sagtens kunne kommentere på min tantes bluse, for sådan en ville hun da vel sagtens også gerne have. Så enten var det en lille hjerneblødning som ikke havde gjort voldsom skade eller også må det have været en lille blodprop som er passeret. Underligt når jeg nu sidder og arbejder lige netop med det emne på skole.

Mit strikketøj eller nærmere sagt mit 3. prinsessetæppe skal snart til at være færdigt, og da jeg skal have hjælp af min frelsende engel til montering har jeg været ved at regne på, hvor mange spidser jeg skal strikke om dagen for at jeg kan nå. Ca. 5 om dagen i gennemsnit, men så er det også vigtigt at jeg får dem lavet så jeg ikke pludselig er voldsomt bagud. Så det er bare om at kritte skoene og komme igang.

Bedre sent end aldrig

Godtnok er det nogle dage siden, men tiden løber indimellem fra mig og nu er det tid at indhente lidt af det forsømte.

Karl ville i weekenden nærmere søndag morgen enormt gerne lave havregrynskugler, så frem med røremaskinen og igang kom vi. Jeg trillede og bagefter rullede han dem i sukker. Det var en vældig succes og selvom det kun plejer at høre julen til med disse kugler, smager de nu også meget godt her i foråret.

I sidste uge købte jeg noget som mindede mig meget om mine børnefødselsdage. En pumpe kande som jeg husker mere praktisk end den i virkeligheden er, men jeg skulle bare eje den. Jeg mener også den må være praktisk til sommer med saftevand ude på terassen.

I skolen arbejder vi i øjeblikket med apopleksi, det vil sige en mand som er ramt af en hjerneblødning. I den forbindelse havde vi i går besøg af en tidligere overlæge som selv for 6 år siden blev ramt af en apopleksi, men som nu er kommet et stort skridt i retningen af rehabilitering. Han fortalte om en film der netop nu er kommet i biografen. En film om en fransk modeskaber som blev ramt af en sygdom som lammer hele kroppen, så det eneste han kunne var at blinke. Den hedder Dykkerklokken og sommerfuglen og den er vi nogle stykker som skal se næste onsdag. Det glæder jeg mig rigtig meget til, jeg tror den er rigtig god.

Tur til Århus

Besøg på Anatomisk Institut var både spændende og meget facinerende. Lidt svært at forholde sig til, at vi mennesker er skruet sammen på sådan en måde med alle disse små krummelurer.

Inden vi skulle mødes med resten af klassen gik turen et smut forbi IKEA. Her fik jeg købt lidt småting til Nanas fødselsdag som nærmer sig med hastige skridt. Forbavsende nok gik jeg derfra uden hverken at have købt glas eller andet til køkkenet.

Træt som et helt alderdomshjem

Opsamling fra sidste case, nye grupper, en tur i sengestuen og den motiverende samtale var vist det vi var igennem i dag på skolen. Tænk engang at man kan være så træt efter 3 fridage at man er ved at falde i søvn kort før man har fri kl. 13. Ikke desto mindre er det sådan jeg har haft det i dag og jeg overvejer kraftigt om jeg lige skal smutte en tur forbi apoteket efter nogle stærke jerntabletter, som hjalp så godt sidste gang jeg havde en lignende tur.


I morgen går turen til Anatomisk Institut i Århus, med et lille smut omkring IKEA inden for hyggens skyld. Det håber på et par spændende timer, for alle jeg kender som har været der roser det meget. Nu skal jeg vist bare vente på at det varme vand kommer igen efter 2 af børnene har været under bruseren og så overvejer jeg kraftigt at gå rigtig tidligt i seng. Egentlig burde jeg læse, men det er som om alt hvad jeg læser alligevel ikke sidder fast nogen steder, så det er vist ikke til stor nytte i aften.

Gæster og godt havevejr

Hele dagen i går gik med at gøre klar til gæster. 3 gamle skoleveninder skulle komme på besøg sammen med deres mænd. Det var længe siden vi sidst rigtig havde været sammen, så det var dejligt igen at se dem alle. Vi faldt hurtigt i snak og aftenen var omme næsten inden vi fik set os om. Maden blev spist med velbehag og selvom jeg på et tidspunkt var sikker på, at jeg slet ikke havde fået lavet nok, var der vist ikke nogen som gik sultne fra bordet.

Dagen i dag er blevet brugt ude i det gode vejr. De højbede jeg egentlig havde givet dødsstødet har nu efter en ordentlig omgang fået en chance til og et er allerede plantet til med jordbær planterne fra sidste år. Nu kan det mærkes i hele kroppen at jeg ikke er vant til at være fysisk, ihvertfald ikke lige på denne måde, men det bliver nok værre i morgen. Så er det godt at jeg har fri.

Naboen ene hund er i løbetid, hvilket resulterer i at vores slet ikke er til at styre. Han står konstant ved hegnet når han er uden og spejder efter den lille søde nabohund. Hvis han er inde går han rundt og små hyler, så det bliver nogle lange uger, hvis det bliver ved på denne måde.

Forskning i alle afskygninger

På 3. studiedag var samvittigheden ved at være noget broget, så der var ikke nogen vej udenom. Efter af have fulgt Karl i børnehave blev computeren startet op og en af de to afleveringer til på fredag blev gjort færdig. Nu mangler jeg kun en. Jeg er startet på den, men synes ikke rigtig, det er muligt at komme videre. Vi skal reflektere over, hvorfor der er så mange danskere med forhøjet blodtryk. Helt klart tænker jeg jo med det samme livsstil, for det er jo klart med den livsstil mange af os lever, vil det give sygdomme længere fremme i livet, hvis vi ikke begynder at passe lidt bedre på os selv. Nu skal jeg så bare have alle disse tanker i orden og ned på papir og det kan jo godt være lidt af en proces i sig selv.

I frustration over ikke at komme videre gik jeg igang med at svare på en del arbejdsspørgsmål vi har fået udleveret til anatomi og fysiologi. Det er en ordentlig mundfuld, men jeg er sikker på at når jeg engang er igennem har jeg også en noget bedre forståelse af det tunge stof.

Mathias og jeg er blevet udtaget til at medvirke i en undersøgelse om danskernes kostvaner igennem social forsknings instituttet. Det kommer til at tage lidt tid den næste uges tid, da alt hvad Mathias spiser og hvornår skal registreres i kostdagbøger. Derudover skal han hver dag gå med skridtæller. Mathias er frisk på det. Jeg har sagt til ham, at det ville være nemmere, hvis han bare lod være med at spise den næste uge, men så mente han godtnok, at han ville blive noget sulten til sidst. Det bedste ved det hele er, at vi får lov at beholde skridttælleren bagefter. Så kan det da være, at moderen får lov at låne den lidt indimellem, så jeg

forhåbentlig kan få mig taget sammen til, at komme igang med min lidt sundere livsstil.