onsdag den 6. juni 2012

Så er alle glade.

Endelig kom det. Garnet fra Noda på Færøerne ankom i dag på matriklen og jeg kan næsten ikke vente med at få fingrene i det og komme igang med de to trøjer jeg bestilte garn til. Spørgsmålet er nu bare, hvilken en jeg skal starte med? Jeg går lige lidt rundt om garnet. Mærker og prøver at bestemme mig.

Selvom jeg mest af alt havde lyst til at sætte mig med garnet og strikkepindende da jeg kom hjem, var der noget andet der tog min opmærksomhed. En lettere ramponeret trampolin stod stadig i haven og ventede på at blive skilt ad så den nye i papkasserne kunne blive samlet og taget i brug. Så der var ikke andet at gøre end at komme igang med skruetrækkeren. Heldigvis kom der ret hurtigt assistance og nu står den nye trampolin flot og færdig i haven og er allerede så flittigt taget i brug. Det er så fantastisk at se, hvor mange timers dejlig leg sådan en giver.

Ingen kommentarer: