Endelig ferie.

Så er det blevet søndag aften og vi sidder nu bare og venter på at klokken skal blive så mange at vi kan komme afsted på ferie. Børnene er utålmodige og spørger i et væk hvornår vi skal køre.

Turen går i år til Sydfrankrig med et stop nedad i Tyskland og et i Paris på vej hjem. Det bliver super skønt og jeg glæder mig virkelig til at holde ferie. Jeg glæder mig til igen at komme udenfor Danmarks grænser og se, høre og smage på noget andet end det danske. Køreturen kan godt ske at blive lidt sej, men vi har forberedt os så godt som muligt med diverse film til børnene, så vi må tage det som det kommer og huske at ferien starter allerede når vi kører ud af indkørslen.

Vi fik lige fejret den sidste af Karls fødselsdage i går, så nu er vi ovre det. Han har haft nogle gode dage og har nydt at blive fejret med gode gaver og kage han selv havde valgt.

Allerede onsdag!!!

Så er det allerede blevet onsdag igen. Jeg synes slet ikke at kunne følge med tiden lige for øjeblikket. Praktikken er spændende, men også meget krævende. Jeg er træt som et helt alderdomshjem og alligevel kommer jeg ikke i seng til tiden, da der lige er noget jeg skal have ordnet nu, hvor der er blevet ro. Jeg har nu fået lavet mig en liste over de ting jeg gerne vil fordybe mig i og skriver flittigt på hver gang der dukker nye ting op, hvilket der jævnligt gør. Så må jeg bare se, hvornår det er jeg finder tid og overskud til at fordybe mig og blive klogere på alle de diagnoser jeg støder på i afdelingen.

I aften er min gåturs aften. Sammen med en eller flere naboer går jeg hver mandag og onsdag en tur på en 5 km og tiden er givet godt ud, også selvom det indimellem kan være svært at komme afsted. Så er det godt, at der står en anden og venter ude på vejen.

Hverdagens små forundringer

Det er simpelthen for lidt jeg får bagt i tiden. Det bliver allerhøjst til nogen morgenboller og så det rugbrød, hvor dejen er lavet af vand og en melblanding på pose.
Tiden er knap lige i øjeblikket men det er jo heller ikke så sjovt at bage en masse lækre boller og kager når jeg ikke selv må spise det. Så jeg hygger mig med varm kakao og frugt vendt i A38 i stedet, men det kan nu ikke helt sammenlignes med en plade marabou.

Jeg glæder mig til sommerferien, hvor vi skal til Frankrig. Så skal jeg nyde deres brød og kager, måske i moderate mængder, men når ferien kommer holder jeg fri og det betyder også, at jeg holder fri fra Vægtkonsulenterne. Dog håber jeg, at jeg kan holde mig selv så meget i nakken, at det ikke går helt agurk og jeg derved vejer det samme når jeg kommer hjem, som dengang jeg startede. Det vil simpelthen bare være for ærgerligt.

I praktikken går det stødt og roligt derudad. Jeg lærer noget for hver dag der går, men kommer samtidig hjem med en masse uafklarede spørgsmål, som jeg desperat forsøger at Google mig til. Tiden flyver af sted foran computeren alt imens jeg må erkende, at det ikke altid vil lykkes at finde det jeg søger.

Øv øv øv

Besøget hos vægtkonsulenterne blev ikke ligefrem en juhu oplevelse i denne uge. Sølle 100 gram var der forsvundet og jeg kan mærke motivationen er dalet en smule. Det er bare sjovest når det bare går derud ad. Nå men der er jo ikke andet for end at kæmpe videre på bedste vis kun afbrudt af diverse fødselsdage og andre arrangement.

Min anden dag i praktik har været spændende og jeg føler mig allerede mere hjemme på afdelingen. Tiden går så stærkt, men jeg er træt når vi når til aften. Træt i hovedet af de mange informationer jeg desperat prøver at huske, samtidig med at jeg gerne vil forberede mig til næste dag ved at søge viden hist og pist. Det er en udfordring at få alt til at gå op i en højere enhed og jeg håber det lykkes.

Updatering

Tiden er vist løbet fra mig i den sidste tid, men sådan kan det jo gå engang imellem.

Endelig er jeg blevet færdig med mit projekt. Det hele kongerige som snart skal gives væk til en lille prinsesse er nu færdigt og pakket pænt ind sammen med et par andre småting. Nu går vi bare spændt og venter på at den lille pige ønsker at se dagens lys, men hvis hun ligner sin storebror bare en lille smule kan vi godt komme til at vente et stykke tid endnu.

Dagen i dag var min første dag i praktik. Det er altid en lidt underlig fornemmelse at starte op et nyt sted hvor man ikke kender hverken de mennesker der er der og er på helt bar bund med hvad det er der skal ske de næste 15 uger. På grund af strejken er der ikke så meget at lave, så der har været god tid til intro, men vi håber alle på at vi snart får noget at rive i.

Ellers har det igen i dag været en dejlig sommerdag med lidt vind som kunne få flaget til at vejre flot. En god genbo havde fødselsdag og en hyggelig tradition med at hejse flaget på fødselsdage naboer imellem betyder at vi nu lidt oftere kan nyde de rød og hvide farver.

I haven er alt efterhånden ved at være meget tørt og det hele skriger på regn, men min clematis har klaret det meget godt og er nu kommet i blomst med den første i år.