Der var engang.....

I et desperat forsøg på at opstøve billeder til min kære søster, der har mistet alle deres, fandt jeg frem til de lidt ældre af slagsen. Det er den slags billeder der kan få mig til igen at overveje om jeg nu er sikker på, at jeg er helt færdig med at få børn. Det er billeder der altid får mig til at smile og mindes. Gode minder om hyggelige fridage og ferier. Søskende, fætre og kusiner der griner sammen og oldemor der dengang var så frisk, at hun boede i egen lejlighed ved siden af minimarkedet og altid lige gav en is når vi kom på uventet besøg. Tiden flyver afsted og selvom jeg ikke mærker det i det daglige er det billeder som disse der minder om at tiden går alt for stærkt.

En dejlig cykeltur.

Jeg nyder de her dage, hvor arbejdsdagen slutter kl. 12 og jeg kan nå hjem og lige ordre inden resten af familien kommer fra skole og arbejde. Jeg får meget mere ud af disse dage end når jeg holder hele dagen fri, for jeg er oppe i gear og kører bare videre hvor jeg slap på jobbet.

Vejret i dag trak i mig og allerede inden mindstemanden kom fra skole, havde jeg planlagt at lokke ham med en tur til Bramslev Bakker på cykel. Han har arvet fætters gamle cykel og har lige siden den dag bare cyklet derudad.

Min ide blev købt på stedet. En lille hyggelig madpakke blev pakket og snart var vi afsted. Det er sådan noget der bare giver god energi til både krop og sjæl. I dag havde vi glemt låsen til cyklerne, så vi blev på toppen, men har aftalt at vi næste gang begiver os ned af bakken for at komme nærmere vandet og mærke sandet imellem tæerne.

Den sidste i rækken.

Nanas fødselsdagsmarathon sluttede igår med en overraskende hyggelig børnefødselsdag. Jeg har aldrig været særlig begejstret for at holde disse fødselsdage for at sige det mildt, men da hun denne gang havde valgt at fejre dagen sammen med en veninde viste det sig at blive en god dag for alle parter med masser af dejlig leg og en rask travetur for at finde skatten.

Festen blev holdt hos veninden som bor lidt uden for byen på en gård. Mindstemanden var også med og det første han sagde, da han steg ud af bilen var: "Føj for pokker, hvor her stinker. Jeg skal godtnok hjem i bad bagefter!"

Han kom sig dog over chokket og blev noget begejstret, da en lille kalv valgte at melde sin ankomst kort for festen skulle begynde.

Det er en ommer.....igen!

Det er nu tredje gang jeg er igang med den røde forbrydelsestrøje og jeg håber virkelig at denne gang er lykkens gang. Første gang blev den alt for stor, næste gang blev den for lille, så nu håber jeg virkelig, at den kommer til at passe. Garnet er en lækker kvalitet og jeg er også en anelse for nærig til bare at lade det gå til spilde, så jeg har pillet op igen og begyndt med noget garn der nu krøller som bare ....
For hver halve omgang nyder jeg mine flotte maskemarkører som jeg har fået af mine søde niecer. Efter mange klager over altid lige at mangle en enkelt fik jeg et lækkert etui fyldt med disse. Der er virkelig nogle mennesker der bare forstår et vink med en vognstang!

Så nåede jeg vist det hele....

Sikke en fridag. Den fik godtnok hurtigt ben at gå på, og det var nu ikke fordi jeg havde planlagt det helt store. Kluden og støvsugeren har været godt i gang i dag. Der er blevet muget ud på børnenes værelser og resten af huset har også fået med en let hånd, så vi forhåbentlig kan gå en lidt forlænget weekend i møde uden at skulle tænke i de baner. En hurtig tur til byen blev det også til. Mathias som ellers ikke er den store bogorm havde fundet en bog han bare måtte læse, så det var bare om at komme af sted. Derudover skulle der findes sportstøj til mindstemanden og det skulle vise sig at blive noget af en opgave når man er 6 år og helt klar over, hvad man kan og ikke kan lide.

Nu kalder sofaen. Velfortjent mener jeg selv efter sådan en dag. Jeg tror jeg vil smække benene op til god tvtid sammen med en kop the og en nybagt bolle.

Selv forkælelse

Ind imellem bliver jeg simpelthen nød til at have en ny pung. Jeg troede ellers lige, at jeg havde fundet den perfekte, men med kun tre rum var der altid et farligt rod og jeg havde svært ved at finde lige netop det kort jeg skulle bruge. En ny og lækker butik fangede mit øje sidst jeg var i byen. Efter en lille rundtur faldt mit øje på nogle sjove tasker og punge fra JAH/bag og sådan en måtte jeg simpelthen bare eje. Den er smart samtidig med at den er praktisk, så jeg er sikker på at den kommer til at vække glæde.

Perler til et nyt og sjovt armbånd faldt også ned i kurven. Den lokale hobbybiks har ellers ikke det store at byde på, men de her fik mig til at smile.

Hvide verden.

Den anden dag blev Mathias indlagt til observation. Et noget forhøjet blodprøvetal gav anledning til en overnatning på det lokale sygehus. Imens vi lå der side om side i hver vores hospitalsseng gik minderne tilbage til den tid, hvor han endnu kun var en lille knægt. Dengang han lå ved siden af min seng i en lille kasse og sov noget så trygt kun få timer gammel og jeg som ung og nybagt mor kunne se frem til et helt anderledes liv end jeg havde været vant til. Et liv ikke kun som par, men nu som familie. Det er efterhånden ved at være en del år siden, men alligevel vækkede duften af sygehus minderne til livs igen.

Heldigvis rettede han sig ret hurtigt og vi fik lov at komme hjem igen dagen efter. Jeg ved ikke om jeg var den eneste der var en smule rastløs efter sådan et døgn i venteposition, men enden blev dog at vi startede bilen op og kørte nordpå for at ordne nogle indkøb.

I eftermiddag står den på fødselsdag. Mit lille gudbarn fylder 1 år i dag, og skal fejres med en sæbeboblemaskine og en dejlig bananbamsekage med slik og lys i.