mandag den 22. februar 2010

Banankage med chokolade.


Når jeg har lidt for mange bananer på lager som er ved at være brune og ikke særlig spiselige laver jeg denne kage. Kagen kan både laves i bradepande eller i muffinsforme.


3 bananer - 175 g sukker 25 g rapsolie - ½ tsk. vanillesukker - 1 æg - 200 g hvedemel - 1 tsk. bagepulver - 50 (100) g mørk chokolade.


Bananerne moses og røres med sukker, rapsolie, vanillesukker og sammenpisket æg. Mel og bagepulver blandes sammen og røres i. 50 g chokolade hakkes og røres i dejen. Dejen fordeles i enten muffinsforme eller en bradepande og bages midt i ovnen ved 200 grader i 20-25 minutter. Kagen kan pyntes med chokolade som ligges over og smelter på den varme kage eller den kan nydes uden.

3 kommentarer:

Mie sagde ...

Vi kommer. Starter bilen lige nu :-)

Heidi sagde ...

I skal være såååå velkomne. Der er stadig ½ kage i overskud.

karinapalludan sagde ...

Opskriften lyder rigtigt lækker, men har lige et bette spørgsmål...
Du skriver, at mel og bagepulver blandes og røres i dejen.
Men i ingredienslisten står der ikke bagepulver nogle steder.
Hvor stor en mængde skal der bruges?