søndag den 15. februar 2009

Det skal vel være skidt før det bliver godt!!!


Det var så den vinterferie. Ufatteligt så hurtigt tiden går når man har ferie. Sidste dag bliver brugt på at få lidt styr på det der skal være styr på inden næste uge banker på og hverdagen igen starter op. Børnene hygger sig inden døre med en film efter en god gåtur i sneen, som også kom Laban til gode.


Herhjemme er der mere eller mindre kaos. Vi er påbegyndt at bygge badeværelset om og det er da utroligt hvor meget et enkelt rum kan indvirke på, hvordan det ser ud i resten af huset. Der roder mere eller mindre over alt og jeg prøver desperat at holde bare en smule orden, så vi kan finde os selv.











Hver morgen mindes jeg, hvordan det er at være på camping når jeg med morgenhår og søvninge øjne begiver mig over til naboen for at gå på toilet og blive frisket en smule op.
Børnene hygger sig vældig med arrangementet og følges ad i samlet flok for at bade og få tøj på.
Dejligt med gode naboer.

2 kommentarer:

Lisette sagde ...

Hej Heidi
Hvordan går det med badeværelset? render I stadig hos naboen :-))
KH
Lisette

Mie sagde ...

VI VIL SE DET BADEVÆRELSE !!!!!!!