Boller i store mængder.

Årets sidste dag er blevet brugt på at forberede årets sidste aften, men det meste af min dag er nu gået med at bage storbag. Nana skal i uge 1 igen have brød med til at sælge i skolen. Et salg der gerne skulle indbringe en masse penge. Penge som skal gå til deres Københavnertur senere på skoleåret. Jeg har nu bagt 116 boller og er færdig i denne omgang, men hvis jeg husker ret, kommer der et tidspunkt senere hvor jeg skal igang igen.

Sikke en julegave.

Dette indlæg er skrevet fra min nye julegave. En lille handy computer som jeg kan have fornøjelsen af, at have med mig hen i sofaen uden af den når at gå tør for strøm allerede inden jeg er nået derhen. Jeg har længe snakket om en sådan lille en, men har vel syntes, at det var frås, da den jeg havde jo virkede. Heldigvis var min kære mand af en anden opfattelse. Han er nok lidt af en computernørd og så alligevel ikke, men han har en forståelse for, at tingene skal virke og syntes vist, at jeg fortjente at få nyt udstyr. Den er endnu ikke helt oppe og køre. Der mangler lidt programmer hist og her, men det kommer vel hen af vejen og måske sniger der sig lidt udstyr til den ind når min fødselsdag snart banker på døren.

Ikke en julegave.

Igennem den sidste måneds tid har jeg pakket en del gaver ind. Gaver som på lørdag, når det er juleaften, gerne skal åbnes og forhåbentlig vække glæde hos hvem den måtte tilkomme.I dag har jeg dog pakket en anden slags gave ind. En kær veninde, hvor venskabet går helt tilbage til børnehaveklassen, som det jo hed dengang jeg var barn, venter sit 3. barn til januar. Hun mangler ingenting siger hun, men jeg glæder mig nu alligevel til at forære hende denne pakke. En blød pakke fyldt med tæppe, en lille vest og en hue til at varme et lille nyfødt hoved med. Jeg er tilfreds med resultatet og må nu bare vente på at få overraskelsen om det er en lille dreng eller en lille pige, som skal have glæde af gaven.

Juletræ og varm cacao.

En pludselig indskydelse på vej hjem fra afhentning af børnene fra skole og pludselig holdt vi ved juletræsplantagen og skulle bare lige finde det perfekte træ til vores juleaften. Planen var, at vi ville finde et, betale det og så skulle Peter hente det senere på dagen, da det jo bestemt ikke kunne være i bilen. Det blev til en god lang tur rundt og rundt for at finde træet der var højt nok, ikke for bredt og ikke havde for mange huller og som også syntes at være nogenlunde lige hele vejen rundt. Vi var lige ved at give fortabt, men så var det der. Efter nøje overvejelser gik vi igang med saven og måtte skiftes undervejs til at holde grene og save. Det må have været et syn for guder, men det blev til et par gode grin og en konstatering af, at der nok var en grund til, at vi de andre år havde sørget for, at have Peter med på netop denne slags ture. Endelig gav det efter og vi kunne gå igang med at slæbe det den lange vej tilbage. En ældre herre tog pænt imod os og var behjælpelig med at få det i net, hvilket betød, i hvertfald efter hans overbevisning, at vi sagtens kunne have det i bilen hjem. Det kunne vi så sandelig også, men det betød så, at bagklappen måtte stå på klem hele vejen hjem.

Hjemme igen godt forfrosne stod den på hygge med varm cacao, nybagte boller og julehygge. Ah det var en god eftermiddag. I morgen regner vi med, at Peter tryller den tykke stamme lidt tyndere og får træet sat på fod, så det kan pyntes og gøres klar til den store aften.

Glæder mig......

En lidt hektisk uge er ved at gå på held og nu venter kun forude en weekend fyldt med arrangementer, men heldigvis den gode af slagsen. Arrangementer der dog betyder, at jeg skal i kirke både lørdag og søndag. Det er ikke fordi jeg normalt er den flittige kirkegænger, men jeg kommer når jeg bliver indbudt og når der ellers byder sig en lejlighed.

I morgen skal Nana synge med i årets julekoncert i Hobro kirke sammen med pigekoret og søndag står den på barnedåb i Skagen kirke, hvor søsters lille pige skal have sit navn. Jeg glæder mig til at høre pigerne synge og glæder mig til en dejlig dag i Skagen sammen med familien, men mest af alt glæder jeg mig til bare at kan sove lige en smule længere i morgen tidlig. Jeg trænger!