Strømper til Karl.

Karl har længe snakket om hjemmestrikkede strømper. Sådan nogle rigtige glidestrømper. At strikke strømper er ikke min ynglingsbeskæftigelse men jeg kom alligevel til at love ham et par selvom jeg ikke er sikker på at han synes et par er nok. Jeg var heldig at finde et lidt tykkere strømpegarn og nu er jeg færdig med det første par til ham. Jeg synes nu de er lidt til den store side men han mener at de nok skal passe, ellers kommer de vel til det når de er blevet vasket, alt efter hvor høje grader de får. Nu skal jeg på jagt efter garn til endnu et par og gerne samme tykkelse for så går det så stærkt at jeg ikke når at køre træt af det.

Pebernødder og varm kakao.

Hele 2 fridage dumpede ned i min kurv i går. 2 fridage som jeg ingen planer havde for men som bare skal nydes og hvor der skal samles energi.
Sommerhuset som vi købte sidste sommer har været lukket ned de sidste måneder da frosten har sat sig godt og grundigt fast og vi enten skulle vælge at bruge en del penge på at holde varme på huset eller lukke vand og varme af for at undgå ulykker. Vi valgte med fornuften og har kun et minimum af varme på derude, blandingsbatteri er fjernet og huset er ikke ligefrem beboeligt lige for tiden. Det er så ærgerligt at have et dejligt hus som bare står og ikke kan bruges. Vi kigger til det i ny og næ og håber på at kong vinter snart vælger at slippe sit tag og lade foråret komme.
Da jeg i går havde projekt oprydning på kontoret kom et lille skrivebord i overskud. Jeg havde i mine tanker at det lige kunne stå på drengenes værelse i sommerhuset, så da mindstemanden var kørt i skole pakkede jeg bilen med bord og hund og drog afsted.
Det er utrolig så stille der er i Hurup om vinteren. Jeg var ikke helt alene men det var ikke langt fra. Jeg skyndte mig at tænde op i brændeovnen inden turen gik ned til stranden og vandet der var frosset næsten helt til is. Solen var fremme og det var en dejlig tur. Hjemme igen var jeg heldig lige at have vand nok til at kunne lave en kop varm kakao. En dåse med pebernødder havde overvintret så det var mit held.
Nu er vi hjemme igen men sidder med en fornemmelse af længsel efter at komme afsted igen. Glæder mig til foråret og sommerens komme hvor vi bare skal nyde og hygge sammen i vores helt eget lille hus nr. 2

Lidt godt til madpakken.

Her i huset er der ikke ligefrem kamp om at smøre madpakker. Det er og bliver en hadeopgave som jeg heldigvis ikke vinder så tit lige for tiden. Jeg synes det er kedeligt både at smøre og spise madpakker og er aldeles ideforladt når jeg står med rugbrødsmadderne foran mig.
I dag har jeg prøvet at gøre madpakkerne lidt sjovere. Der er bagt en god portion pizzasnegle samt en portion chokoladeboller som sikkert kan gøre madpakken lidt sjovere og anderledes indimellem. Der er dog også den bagtanke at madpakkeriet kan overstås i en håndevending og det er jo en stor del af det.